Af Sebastian Kirk - 07/11-17 21:56

Så er det officielt: Rosie har Brasiliens bedste bagdelSå er det officielt: Rosie har Brasiliens bedste bagdel

Miss BumBum 2017 er blevet fundet.

storybild

Rosie Oliveira reagerede med tårer, da hun blev udråbt som vender af 'Miss BumBum 2017'. (Billede: NELSON ALMEIDA)

Når enden er god, er alting godt.

Og nu har man i Brasilien fundet ud af, hvem der render rundt med landets bedste ende ved den årlige 'Miss BumBum'-konkurrence.

Vinderen af den prestigefyldte titel - samt 100.000 kroner og en modelkontrakt - er 28-årige Rosie Oliveira fra Amazonas, der kan prale med et hoftemål på imponerende 100 centimeter.

Det blev slået fast ved finalen mandag, skriver The Sun.

Som det gør sig gældende for mange andre skønhedskonkurrencer, bliver deltagerne i Miss BumBum også bedt om at sige et par bevingede ord til det store finaleshow.

Rosie Oliveira havde valgt et meget politisk budskab til sin tale.

»Min største drøm er, at politik i Brasilien forbedres, så vi kan leve med ro i sindet, og at vi alle er garanteret sundhed, uddannelse og sikkerhed. Jeg lever for at se en politisk reform. Jeg vil gerne have børn, men har ikke nogen, fordi det land, vi bor i, forhindrer mig i at udleve den drøm,« sagde hun.

Herunder kan du se Rosie Oliveiras præsentationsvideo:

Folk fra hele verden har mulighed for at afgive stemmer over internettet. Sidste år meldte arrangørerne ud, at omkring 17 millioner havde været inde for at vælge deres favorit.

Miss BumBum har været afholdt årligt siden 2011, hvor konkurrencen blev stiftet af journalisten og entreprenøren Cacau Oliver.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx