Af - 02/04-17 20:52

'USA's Maddie' forsvandt fra sit soveværelse: Fem år senere har politiet gjort et uhyggeligt fund'USA's Maddie' forsvandt fra sit soveværelse: Fem år senere har politiet gjort et uhyggeligt fund

Liget af den kun seks-årige Isabel Celis fra Tucson, Arizona, i USA er blevet fundet. Isabel Celis har været forsvundet siden 2012. Sagen om den forsvundne pige er blevet beskrevet som USAs Madeleine McCann-sag.

Bildstrecke im Grossformat »

Tilbage i april 2012 forsvandt Isabel Celis fra sit soveværelse. Hun var blevet lagt i seng omkring klokken 23.00 en fredag aften. Det var det sidste, familien så til hende.

Da faderen kom ind for at vække hende næste morgen, var hun forsvundet.

Siden den morgen i 2012 har sagen tiltrukket sig stor opmærksomhed fra alverdens medier - ikke mindst fordi den på mange måder minder om sagen med britiske Madeleine McCann, der forsvandt fra en ferielejlighed i Portugal i 2007, mens hendes forældre var ude og spise.

Isabel Celis er dog nu i modsætning til Madeleine McCann nu blevet fundet.

Det bekræfter det lokale politi.

»Selvom bekræftelsen formenlig giver en slags afklaring, så betyder den også, at alt håb om at få Isabel hjem til familien er ude. Ethvert dødt barn er et tab for familien og til hele vores lokalsamfund,« siger politichefen i Tucson Chris Magnus ifølge BuzzFeed.

Isabel Celis' lig blev fundet i et forladt område, men politichefen ønsker ikke at komme med yderligere oplysninger om, hvordan politiet var kommet på sporet af den afdøde pige.

Han ville dog sige, at hun ikke var blevet fundet ved et tilfælde.

Samtidig slog han fast, at Tucson Politi fortsat er på jagt efter en eller flere gerningspersoner, da man fortsat ikke ved, hvem der har dræbt den lille pige.

»Politiet i Tucson vil fortsætte med at jage dem, der er ansvarlige for Isabels død og forsvinden. Dette er et meget vigtigt skridt i sagen,« siger Chris Magnus.

Siden Isabel Celis forsvandt i 2012 har politiet løbende arbejdet på at finde ud af, hvor den lille pige blev af. Siden sagen blev kendt nationalt og siden internationalt har politiet i Tucson fået mere end 2.200 tips om, hvad der kunne være sket med Isabel Celis.

Der blev også lavet plakater med efterlysninger af hende - ligesom der også blev lavet et billede af, hvordan Isabel Celis ville se ud nogle år ældre.

Familien har, efter Isabel Celis' lig blev fundet, været ude med en kort udtalelse.

»Vi vil gerne takke lokalsamfundet for den støtte, de er blevet ved med at give over for Isabel gennem årene og for ikke at opgive håbet. Nu skal vi sørge. Vi beder om, at vores privatliv bliver respekteret i den periode, så vi kan gøre netop det.«

LÆS OGSÅ: Ny Maddie-teori kan ændre alt

LÆS OGSÅ: Pige væk i seks måneder: Faren fik hård besked, da han endelig fandt hende

LÆS OGSÅ: De troede, de havde fundet Maddie: Her er sandheden om fotoet

LÆS OGSÅ: Internettet hader ham: Klædt ud som Maddie til Halloween

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx