06/11-17 08:07; Opdateret: 06/11-17 09:42

Trump: Masseskyderi i Texas handler ikke om våbenTrump: Masseskyderi i Texas handler ikke om våben

Skyderi i Texas søndag er resultat af "psykiske sundhedsproblemer". Det handler ikke om våben, mener Trump.

storybild

Den amerikanske præsident konstaterer efter et masseskyderi søndag, at USA har store problemer med den mentale sundhed. Reuters/Jonathan Ernst

Tokyo. Den amerikanske præsident konstaterer efter et masseskyderi søndag, at USA har "store problemer med den mentale sundhed".

Skudepisoden i en kirke i den amerikanske delstat, hvor 26 mennesker blev dræbt, er ifølge Donald Trump et "mentalt sundhedsproblem på højeste niveau".

Det handler ikke om våben, mener præsidenten.

- Heldigvis var der en anden med våben, som skød i den anden retning, siger Trump.

Den formodede gerningsmand var ifølge Trump en "sindsforvirret" mand.

Gerningsmanden åbnede søndag formiddag lokal tid ild med en automatriffel mod kirkegængere i den lille by Sutherland Springs.

Han bar en skudsikker vest under angrebet. To personer i et køretøj jagtede gerningsmanden, og på et tidspunkt kørte han ifølge en af forfølgerne i grøften.

Politiet fandt kort efter den formodede gerningsmand død i flugtbilen, som var kørt galt på grænsen mellem de to regioner Wilson og Guadalupe.

Det er stadig uvist, om den formodede gerningsmand skød sig selv, eller om han blev dræbt af en civil, som skød imod ham.

Politiet fandt efterfølgende flere våben i flugtbilen.

Ofrene, der var i alderen 5 til 72 år, befandt sig i First Baptist Church i Sutherland Springs, der er en by med cirka 400 indbyggere omkring 50 kilometer sydøst for San Antonio.

Politiet har efter angrebet været i gang med at undersøge den formodede gerningsmands baggrund.

Amerikanske medier skriver, at der er tale om en 26-årig mand med en fortid i flyvevåbnet.

Han skulle være blevet smidt ud af flyvevåbnet i 2014 efter at have været stillet for en militærdomstol to år tidligere.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx