Af Amalie Abildgaard - 08/08-17 10:19

Kaptajn forbød passagerer på krydstogtskib at larme: Måtte skjule sig for frygtelig fare fra havetKaptajn forbød passagerer på krydstogtskib at larme: Måtte skjule sig for frygtelig fare fra havet

De 1.900 passagerer på det australske krydstogt 'Sea Princess' denne sommer havde ingen anelse om, at 10 ud af deres 104 dage til søs ville blive brugt til at skjule for noget, de fleste skibsbesætninger frygter allermest.

storybild

1.900 passagere var ombord på det australske krydstogtskib, da besætningen pludselig frygtede et piratangreb.

Det skriver News.com.au.

Ingen fester på dækket, ingen film under stjernehimlen eller en sen aftendukkert i skibets pool. Heller ingen lys, højtrøstede stemmer eller færden udenfor i den tropiske brise.

Krydstogtskibet, der normalt er en stor lyskegle om natten, havde skruet ned for sit lys og gled i 10 nætter igennem havet som et spøgelsesskib.

Alt imens havde de mange passagerer ingen anelse om, hvad der foregik. Svaret viste sig at være alvorligt.

Kaptajnen Gennaro Arma undskyldte den mærkelig opførsel overfor passagerne og forklarede, at truslen for et piratangreb havde været høj.

Den australske journalist Carolyne Jasinski holdt ferie på skibet, der sejlede fra Sydney til Dubai.

Det var særligt på strækningen gennem Det Indiske Ocean, Det Arabiske Hav, Adenbugten og Suezkanalen, at risikoen for piratkapring var høj.

'Efter kaptajnens melding om pirattruslen gav det mening, hvorfor de havde spillet en dokumentar om pirater på kabine-tv'et. De fik os forberedt på det, der skulle komme,' skriver journalisten Carolyne Jasinski på News.com.au.

Dokumentaren tog fat på nogle vigtige informationer omkring pirater, som Carolyne Jasinski mener, fylder mindre i medierne end tidligere, men stadig er et problem.

Det værste område for piratkapring er ud for Somalias kyst, da det er et af de fattigste og mest voldelige lande i verden og uden regering eller infrastruktur.

Pirater opererer fra små både. De er bevæbnet med kanoner og stiger ombord på skibet. Selvom deres både er små, er de hurtige og kan gemme sig bag større skibe.

Hvis du bliver fanget, vil du blive transporteret til Somalias farvande og blive holdt til fange til løsepenge gives til piraterne. Tortur af piratbesætningen er almindeligt.

Generelt holdes skibe til fange i 4-6 måneder, mens et skib blev holdt til fange i 12 måneder.

Stemningen på båden ændrede sig brat, da kaptajnen havde oplyst om truslen. Lige pludselig var der ingen, der længere brokkede sig over, at der ikke var lys på dækket om natten, forklarer den australske journalist:

'Dette var virkelig seriøst - og nu var natforbuddet mod sjov udendørs ikke længere vores største problem.'

Passagerne holdt – ligesom skibspersonalet – et vågent øje med alt levende på havet gennem de 10 dage i risikozonen:

'En fiskerbåd var ikke længere det samme. Vi undrede os over, hvad de lavede så langt ude på havet.'

Hvorvidt det var en god idé, at kaptajnen advarede deres gæster, tvivler Carolyne Jasinski, da det spredte meget panik på dækket.

Ikke desto mindre slap de 1.900 passagerer på 'Sea Princess' med skrækken.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx