Af Webstud/PB - 30/12-15 11:23

Fly fra Bahrain styrter ned i Saudi-ArabienFly fra Bahrain styrter ned i Saudi-Arabien

Flystyrt skyldes en teknisk fejl, siger alliance, der kæmper mod shiamuslimske oprørere i Yemen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Et F-16 fly fra Bahrain er onsdag styrtet ned i Saudi-Arabien nær grænsen til Yemen. Det oplyser talsmænd for en koalition, der under saudiarabisk ledelse bekæmper shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen med blandt andet daglige luftangreb.

- Flystyrtet skyldes en teknisk fejl, siger alliancen i en erklæring til det statslige saudiarabiske nyhedsbureau.

Saudi-Arabien beslaglægger fem mio. amfetamin-piller
Saudi-Arabien beslaglægger fem mio. amfetamin-piller

Piloten overlevede styrtet, der skete i Jizan-regionen, hedder det.

Bahrain har i ni måneder deltaget i bombardementerne af houthi-oprørerne, som støttes af Iran. Foruden Bahrain består alliancen af især Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

FN's fredsplan får kold skulder af syrisk oprørsgruppe
FN's fredsplan får kold skulder af syrisk oprørsgruppe

Bahrain meldte for få dage siden tre af sine soldater dræbt.

Koalitionsstyrkerne generobrede i juli havnebyen Aden fra houthierne, som overtog kontrollen med hovedstaden, Sanaa, i september 2014 uden særlig modstand, hvorefter den shiamuslimske milits fortsatte med at udvide sit territorium.

Saudiarabiske kampfly har ført an i en bombekampagne, der blev sat i gang i marts for at fortrænge houthierne og genindsætte præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.

Historisk valg i Saudi-Arabien: Kvinder på stemmesedlen
Historisk valg i Saudi-Arabien: Kvinder på stemmesedlen

Næsten 6000 mennesker er blevet dræbt i krigen mellem den arabisk-ledede koalition og den iransk-allierede houthi-gruppe.

Saudi-Arabien og dets allierede anser houthi-oprørerne for at være Irans forlængede arm i den arabiske verden. Det afvises både af houthi-oprørerne og Iran.

TV: Dansk pilot til styrtet F-16 - Sådan skød jeg mig ud
TV: Dansk pilot til styrtet F-16 - Sådan skød jeg mig ud

Kuwait har netop besluttet at sende soldater til nabolandet Saudi-Arabien for at hjælpe med at beskytte landets grænse mod angreb fra oprørsbevægelsen i Yemen, skriver den kuwaitiske avis al-Qabas.

Kuwait har været tilbageholdende med at sende landstyrker til konflikten, hvor et stort antal soldater fra De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Saudi-Arabien er blevet dræbt.

Forhandlinger i FN-regi om en våbenhvile i Yemen er brudt sammen flere gange, men fortsætter i januar.

LÆS OGSÅ: Russisk fly blev godkendt et halvt år før styrt

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx