03/09-17 12:16

Politiet knuser narkoring på MallorcaPolitiet knuser narkoring på Mallorca

14 personer er anholdt på ferieøen Mallorca, hvor politiet slog ned på mistænkelige narkoforbrydere.

storybild

Madrid. Politi har anholdt 14 personer på den spanske ferieø Mallorca i en operation mod en mistænkt narkoring.

12 af de anholdte er briter, mens de to andre er en statsborger fra Spanien og en fra Den Dominikanske Republik.

Under anholdelsen af de 14 personer er der beslaglagt tre kilo kokain og et uspecificeret kvantum andet narkotika.

Desuden beslaglagde politiet mere end 100.000 euro, på den gode side af 745.000 kroner, samt fire køretøjer, som politiet mistænker er blevet brugt af narkosælgere.

Operationen fandt sted lørdag, og politiet var i aktion 12 forskellige steder.

En politivideo viser politifolk, der med våben i hænderne bryder ind i en lejlighed. Over stedet svæver en helikopter.

Narkohandlerne har ifølge politiets mistanke solgt narkotika i Magaluf, der er blevet et populært sted for unge, som vil feste med ekstraordinært gang i gaden.

Mange unge briter holder deres ferier i netop Magaluf.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx