Af Ritzau - 15/01-17 18:18; Opdateret: 15/01-17 21:18

Fransk fredsmøde kræver israelsk løfte om tostatsløsningFransk fredsmøde kræver israelsk løfte om tostatsløsning

Lande opfordrer Israel og palæstinensere til tostatsløsning. Storbritannien nægter at underskrive erklæring.

storybild

En tostatsløsning er vigtigt at få gennemført, slår 70 lande og organisationer fast på møde om Mellemøsten i Paris søndag. (Billede: Scanpix/Bertrand Guay / Pool)

Verden skal arbejde for en tostatsløsning mellem israelere og palæstinensere, og udgangspunktet skal være grænserne fra før Seksdageskrigen i 1967.

Det var budskabet, da 70 lande og internationale organisationer søndag var samlet til møde om Mellemøsten i Paris.

- Tostatsløsningen trues af bosættelserne og volden i regionen, siger Frankrigs udenrigsminister, Jean-Marc Ayrault, ifølge nyhedsbureauet AFP.

I erklæringen fra mødet beder landene de to parter i konflikten om at gentage en forpligtelse og støtte til en aftale, der skaber to lige stater.

Storbritannien er utilfreds med erklæringen. Landet har nægtet at underskrive den.

Det fremgår af en udtalelse fra landets udenrigsministerium søndag aften.

- Vi har i særlig grad forbehold over for en international konference, hvis mål er at fremme fred mellem parter, når de ikke er involveret.

- Som er (konferencens mål, red.) i strid med Israels ønsker, og som finder sted få dage før et amerikansk præsidentskifte. Da USA i sidste ende skal sikre en given aftale, hedder det ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Briterne mener, at aftalen kan medføre, at parterne kommer til at stå endnu stejlere over for hinanden.

Mens mange lande var repræsenteret af en minister, var den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, ikke mødt op. Storbritannien deltog som observatør, oplyser en talsmand.

Israel kritiserer erklæringen. Den skaber kun større afstand, lyder kritikken. Omvendt har palæstinenserne udtrykt tilfredshed med mødet i Paris.

Deltagerne på mødet i Paris bød også en FN-resolution, der kræver stop for fortsat israelsk bosætteraktivitet, velkommen.

Resolutionen blev vedtaget, da USA kort før jul til Israels store frustration undlod at nedlægge veto.

USA har traditionelt forsvaret Israels interesser i FN's Sikkerhedsråd.

Den kommende amerikanske præsident har sagt, at piben får en anden lyd i FN, når han i næste uge overtager efter Barack Obama som USA's præsident.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx