Af Ritzau - 10/01-17 06:00; Opdateret: 10/01-17 07:44

Norge og Breivik kæmper igen om massemorderens forholdNorge og Breivik kæmper igen om massemorderens forhold

Staten Norge og massemorderen Anders Bering Breivik mødes i retten for at afgøre strid om hans afsoning.

storybild

Anders Behring Breivik kommer i centrum igen. Tirsdag indledes ankesagen, hvor den norske stat forsøger at få ændret dommen, der i fjor gav Breivik medhold i, at hans menneskerettigheder krænkes. (Billede: Scanpix/Lise Aserud)

Det topsikrede fængsel i Skien i Norge lægger atter lokaler til, når staten Norge og massemorderen Anders Behring Breivik skal have afgjort deres tvist om Breiviks afsoningsforhold.

Den norske landsret bruger fængslet, hvor Breivik er indsat, til ankesagen. Den indledes tirsdag.

I marts i fjor blev staten dømt for umenneskelig og nedværdigende behandling af ham.

Myndighederne i fængslet var så opmærksomme på sikkerheden omkring massemorderen, at de glemte hensynet til hans menneskerettigheder.

Sådan lød afgørelsen i Oslo byret, hvor Breivik havde stævnet staten for den behandling, han får under afsoningen.

Staten var ikke enig, og derfor er sagen anket.

I byretten blev staten dog frikendt for at have forbrudt sig mod artikel otte om respekt for privatlivet.

Det er Breivik ikke enig i, så han ankede denne del af afgørelsen.

Begge ankesager behandles nu, og der er afsat seks dage til retssagen.

Det var især Breiviks langvarige isolation og de begrænsede muligheder, han havde for at klage over det, som retten lagde vægt på i afgørelsen.

Under retssagen kom det frem, at Breivik flere hundrede gange havde oplevet at blive kropsvisiteret, mens han var afklædt, og at han var alene stort set hele døgnet.

Ifølge dommen er det en umenneskelige og nedværdigende behandling. Desuden blev der vist for lidt hensyn til hans mentale sårbarhed, lød det.

- Fængselsmyndighederne har ladet tankerne om sikkerhed tage overhånd i Breiviks afsoning, fastslog dommer Helen Andenæs Sekulic.

Anders Behring Breivik blev i august 2012 dømt 21 års forvaring for massakren 22. juli 2011.

Da dræbte han 77 mennesker ved et bombeangreb og en skudmassakre i den norske hovedstad, Oslo, og på øen Utøya, hvor unge socialdemokrater holdt sommerlejr.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx