Af Mads Degn - 06/07-17 09:57

Hun troede, at eks'en var ude af hendes liv - så opdagede hun pludselig et lille rødt lysHun troede, at eks'en var ude af hendes liv - så opdagede hun pludselig et lille rødt lys

I slutning af 2016 blev engelske Christine Johnson skilt fra sin mand gennem syv år. Men siden da har eksmanden, Iain Johnson, haft mere end svært ved at give slip på fortiden.

storybild

Arkivfoto.

Således er lain Johnson ved en domstol i England blevet dømt for at have installeret overvågningskameraer i sin ekskones hjem og for ved flere lejligheder at have skygget og overvåget hende.

Det skriver The Mirror.

44-årige Christine Johnson blev først gang opmærksom på sin eksmands overvågning, da hun en dag i november sidste år fandt en mistænkelig genstand i sit køkken - oven på hendes køleskab lå en boks med en lille lampe, som lyste rødt.

Efter at have undersøgt boksen nærmere, blev hun klar over, at der var tale om overvågningsudstyr, som optog alt det, der blev sagt i rummet. Senere hen kunne hun konstatere, at der flere steder i hendes hjem, blandt andet i soveværelset, var installeret overvågningskameraer.

Iain Johnson flyttede efter skilsmissen ud af parrets hjem i december sidste år, og siden da har Christine Johnson følt sig utryg.

»Jeg er nervøs, og jeg forstår ikke Iain’s opførsel. Jeg har ingen anelse om, hvor han er, om han overvåger mig, og jeg frygter det ukendte. Jeg føler ikke, at jeg kan gå nogen steder og gøre noget, uden han ved, hvor jeg er, og det påvirker mig,« udtalte hun i forbindelse med restsagen.

Iain Johnson har nemlig ikke kun holdt sig til at installere overvågningsudstyr. Flere gange er han blevet observeret spankulere rundt i nærheden af hjemmet, ligesom han ved et enkelte tilfælde brast uanmeldt ind og gengav detaljer fra en samtale, Christine Johnson netop havde haft med en veninde.

Derudover har han ved flere lejligheder sendt SMS-beskeder, hvor han indikerede, at han vidste, hvor Christine Johnson befandt sig.

Ved retten blev Iain Johnson dømt til at betale en erstatning på 170 pund  (cirka 1.450 kroner). Derudover har han fået et tilhold mod at opsøge sin ekskone det næste år.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx