Af Ritzau - 17/03-17 09:49; Opdateret: 17/03-17 10:56

Kystvagt: 31 somaliere på båd dør under helikopterangrebKystvagt: 31 somaliere på båd dør under helikopterangreb

Lokal kystvagt siger, at de dræbte ved helikopterangreb var somaliske flygtninge på vej fra Yemen til Sudan.

storybild

Den avancerede helikopter Apache, som hævdes at være brugt til angrebet på somaliske flygtninge. (Arkivfoto) (Billede: Scanpix/Jack Guez)

31 somaliske flygtninge, der sejlede rundt i et fartøj ud for Yemens kyst, er dræbt, da en militærhelikopter gik til angreb.

Det oplyser en lokal kystvagt i Yemen, som er under houthi-oprøreres kontrol.

Flygtningene, der var udstyret med dokumenter fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), var på vej fra Yemen til Sudan. Her blev de angrebet af en Apache-helikopter, oplyser Mohamed al-Alay, der er kystvagt i området.

Angrebet fandt sted nær strædet Bab al-Mandeb.

En sømand, der sejlede båden, oplyser, at 80 flygtninge blev reddet efter angrebet.

Det står ikke umiddelbart klart, hvem der udførte angrebet.

Apache er en amerikanskfremstillet helikopter.

Bab-al-Mandeb er et strategisk vigtigt farvand i bunden af Rødehavet. Her sejles dagligt fire millioner tønder olie gennem strædet og videre til Europa, USA og Asien.

Det vestlige Yemen, der støder op til Rødehavet, er under de shiamuslimske houthi-oprøreres kontrol. De indtog i 2014 landets hovedstad, Sanaa.

En koalition af arabiske lande anført af Saudi-Arabien har siden 2015 bekæmpet houthi-oprørerne.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx