Af Webstud/AS - 25/08-17 13:49

Borgmester i populær turistby: - Du bliver skudt, hvis du råber 'Gud er stor'Borgmester i populær turistby: - Du bliver skudt, hvis du råber 'Gud er stor'

Til en konference beordrede en italiensk borgmester politiet til at skyde enhver, som råber sætningen 'Allahu Akbar', der kan oversættes til 'Gud er størst', for at afværge et eventuelt terrorangreb. Det skriver The Telegraph.

storybild

Borgmesteren af den italienske kystby Venedig, Luigi Brugnaro, var klar i mælet, da han talte om terroisme til en konference i byen Rimini.

- Modsat Barcelona, hvor de ingen beskyttelse havde, er vi på vagt. Hvis nogen løber ind på Markuspladsen og råber 'Allahu Akbar', skyder vi ham ned, fortalte borgmesteren og tilføjede, at lovovertrædere vil blive skudt af snigskytter inden personen kan nå at tage tre skridt.

Borgmesteren fortalte herefter om en hændelse i marts, hvor et angreb mod Rialtobroen skulle have slået hundredvis af turister ihjel, men heldigvis blev afværget.

- De ville gerne op til Allah. Men vi sender dem direkte til Allah før, de kan gøre nogen skade, sagde han.

Kort efter den højreorienterede borgmester af Venedig havde talt, løb den venstreorienterede borgmester af Firenze op til Luigi Brugnaro og råbte 'Allahu Akbar', før politikerne brast i latter. Det har han efterfølgende undskyldt på Facebook.

'Allahu Akbar' er ifølge vidner blevet råbt ved adskillige terrorangreb i vestlige lande. Sætningen menes at stamme fra profeten Muhammed, som råbte de to ord, inden han gik i krig.

Italien er et af de eneste vestlige lande, der ikke er blevet ramt af terrorangreb i nyere tid.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx