10/12-17 21:37; Opdateret: 10/12-17 22:32

Brande får Californien til at evakuere indbyggere: 'Vi vidste ikke, at det ville være så slemt'Brande får Californien til at evakuere indbyggere: 'Vi vidste ikke, at det ville være så slemt'

Der er seks brande, der raser samtidig.

storybild

Ilden nærmer sig huse i byen Carpinteria i Californien søndag morgen. Det er uklart, hvor mange huse der er brændt ned. Foreløbig har brandene indirekte kostet et enkelt menneskeliv, da en kvinde døde i en ulykke på vej væk fra det berørte område. Reuters/Handout

Ventura, Californien. De omfattende skovbrande i Californien rykker søndag mod nogle af kystbyerne nordvest for Los Angeles, hvor en del indbyggere har fået besked på at forlade området.

Ilden æder sig langsomt i retning af storbyen Santa Barbara, der ligger omkring 160 kilometer fra Los Angeles.

Nogle af indbyggerne i to nærliggende byer, Carpinteria og Montecito, er blevet beordret til at tage væk fra deres hjem.

Seks brande raser samtidig. Det er den værste af dem - som har fået navnet Thomas - der nu nærmer sig Santa Barbara.

Brandfolk har kæmpet i næsten en uge for at stoppe flammernes fremmarch.

Arbejdet besværliggøres af kraftige vindstød, der får ilden til at blusse op. Men vejrudsigten tyder på, at vinden vil løje af i løbet af søndagen.

57-årige James Brown, der bor i byen Ventura, forlod allerede i sidste uge sit hjem.

»Vi vidste, at der var en brand på vej, men vi vidste ikke, at det ville være så slemt,« siger Brown.

Han tilføjer, at han og hans kone valgte at lade sig evakuere, efter at de begge fik besvær med at trække vejret.

Myndighederne advarer søndag om, at de omfattende brande forårsager luftforurening i store dele af det sydlige Californien.

Søndag blussede ilden op igen i området omkring Ventura, Santa Barbara og andre byer.

Indbyggerne her advares mod at kaste sig ud i krævende udendørs aktiviteter, skriver nyhedsbureauet AP.

Luftforureningen har ramt store dele af området nord for Los Angeles på trods af, at brandvæsnet har fået kontrol med nogle af de seks brande.

/ritzau/Reuters

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Superliga-stjerne har fået sit store...
bt.dk
'Den store bagedyst': Dommer så noget...
bt.dk
Sikker sejr til Randers: Brandvarm...
bt.dk
Se billederne: Legendarisk hotel...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx