28/02-14 22:03

Ukraine: Putin har sendt 2000 tropper over grænsenUkraine: Putin har sendt 2000 tropper over grænsen

Den russiske præsident beskyldes for aggression og provokation og for at sende tropper til Krim-halvøen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, anklager Ruslands præsident, Vladimir Putin, for at have sendt soldater til Krim-halvøen og opfordrer samtidig russerne til at stoppe deres provokationer.

- Rusland har sendt styrker ind i Krim, siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters i en tv-transmitteret tale fredag aften.

Ukraine i det røde felt: Putin krænker vores luftrum
Ukraine i det røde felt: Putin krænker vores luftrum

- Personligt appellerer jeg til præsident Putin om øjeblikkeligt at stoppe militære provokationer og til at trække sig fra den autonome republik Krim. Det er en nøgen aggression mod Ukraine, siger han videre.

En talsmand for præsidenten siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at russiske fly med næsten 2000 personer om bord er landet på en militærbase på Krim-halvøen. De menes at være soldater.

- 13 russiske fly er landet i lufthavnen Gvardeyskoje (nær hovedbyen Simferopol) med 150 personer i hver, siger Sergej Kunitsyn, præsidentens særlige repræsentant på Krim, til den lokale tv-station ATR.

Ruslandsekspert: Ukraine bliver snart delt
Ruslandsekspert: Ukraine bliver snart delt

Det er ikke umiddelbart klart, om Rusland har ret til at bruge basen eller til at sende yderligere tropper dertil i henhold til landets aftale med Ukraine.

Rusland har i årevis haft en militærbase på Krim-halvøen, men nu skal flere tropper altså have sluttet sig til styrken.

Præsident Turtjynov siger ifølge BBC, at den "ukrainske hær ikke vil reagere" på provokationerne på Krim.

Rusland har ind til videre ikke forholdt sig til de seneste anklager fra Ukraine.

Tidligere fredag forsikrede den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sin amerikanske kollega om, at man ingen intentioner har om at forbryde sig mod Ukraines suverænitet.

Det skete efter meldinger om, at væbnede mænd havde indtaget to lufthavne på Krim-halvøen.

Det nye ukrainske lederskab har kaldt overtagelsen af lufthavnene for en invasion, og USA er nu ved at undersøge, hvorfra de væbnede mænd kommer.

/ritzau/

Tilbage

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx