Af Mads Brandsen - 21/12-17 15:30

Ægtepar har været sammen i 73 år: Nu må de ikke holde jul sammenÆgtepar har været sammen i 73 år: Nu må de ikke holde jul sammen

Et canadisk ægtepar er blevet anbragt på to forskellige plejehjem efter 73 år sammen.

storybild

(Billede: Dianne Goodine Phillips, Facebook)

Efter at ægteparret Herbert og Audrey Goodine har holdt jul sammen de sidste 69 år, er det nu slut.

Det sker som følge af, at de lokale myndigheder i New Brunswick i Canada, hvor parret bor, har afgjort, at de har forskellige plejebehov, skriver The Guardian.

Parret har hidtil boet på Victoria Villa Special Care Home i byen Perth Andover i Canada, men Herbert Goodines helbred er blevet ringere, og derfor skal han ny flytte til et plejehjem, hvor beboerne har et lidt højere plejebehov.

Datteren er mildt sagt ikke begejstret over myndighedernes timing.

'Jeg læste beskeden adskillige gange, fordi jeg ikke troede mine egne øjne. Hvordan kan nogen være kolde og onde at træffe den beslutning en uge før jul,' spørger Dianne Goodine Philips på Facebook.

Socialforvaltningen i New Brunswick gav hende to muligheder: Enten kunne begge forældre flytte til et plejehjem tre timers kørsel væk – eller også kunne hendes far flytte til et plejehjem 30 minutter væk. Datteren bad om udskydelse, så forældrene stadig kunne fejre jul sammen, men embedsmanden tvang hende til at tage en beslutning.

'Min mor sagde, at julen er ovre for os nu, og at det er den værste jul, vi nogensinde har haft. Hvorfor kunne det ikke vente til efter jul?'

En talsmand for socialforvaltningen i New Brunswick står fast på beslutningen.

'Hvis det er blevet slået fast, at en ældre medborger har brug for mere pleje, eller hvis deres sikkerhed potentielt er i fare, vil vi arbejde sammen med både borgeren og familien for at flytte til en passende bolig,' siger talsmanden.

Mandag kysede parret hinanden farvel og forberedte sig på at sove i hver sin seng for første gang i årtier. Imens håber datteren at finde et plejehjem, der rummer dem begge. I mellemtiden må ægteparret nøjes med at fejre juledag sammen. Her har datteren inviteret dem.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Flaskekast, spyt og slag: Unge piger...
bt.dk
Armstrong indgår millionforlig med...
bt.dk
Advarer mod aggressiv og smitsom...
bt.dk
Slips, jakkesæt og testosteron: Over...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx