Af Finn Bjørvig Hansen - 30/11-17 07:43

Russisk mand dør efter han poserede med en håndgranatRussisk mand dør efter han poserede med en håndgranat

En russisk mand er død, efter at han trak splitten ud af en håndgranat og sendte et billede af sig selv, der holder den, til en ven.

storybild

Manden, Alexander 'Sasha' Chechik, blev dræbt med det samme i byen Labinsk i det sydvestlige Rusland, oplyser politiet ifølge msn.com.

Ifølge det lokale nyhedssite kuban.kp.ru havde manden sendt billedet til en en ven, hvor håndgranatens split er trukket.

Den kontroversielle korrespondance begynder, da vennen sender en besked til manden, hvor han spørger, hvor han er, og om alt er ok.

»Det kommer an på, hvad du mener med OK,« svarer manden og sender i samme øjeblik billedet af granaten uden split.

»Hør efter, lad være med at f... rundt,« svarer hans ven og spøger:

»Hvor er du?«

Han modtager intet svar.

En kilde, som har talt med det russiske nyhedsbureau Interfax, siger:

»Det lader ikke til, at det lykkedes manden at sætte splitten tilbage i håndgranaten. Eksplosionen flåede ham over i to dele.«

Politiet mener, at Alexander Chechik ikke troede, at håndgranaten ville eksplodere, så længe han ikke smed den fra sig.

De har nu kategoriseret hans død som en ulykke og ikke som selvmord, skriver bureauet East2West News.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx