Af - 12/05-17 08:23

17-årig besøgte sin fars grav fire år efter hans død: Hun troede ikke sine egne øjne17-årig besøgte sin fars grav fire år efter hans død: Hun troede ikke sine egne øjne

Der ventede den 17-årige pige en stor overraskelse, da hun besøgte sin fars grav.

storybild

Selvom Sierra Bradways far døde fire år før hendes skolebal, ønskede hun inderligt, at han skulle være del af den store dag. Derfor besluttede den 17-årige gymnasieelev sig for at få taget billeder ved sin fars gravsted - men på kirkegården ventede der hende en stor overraskelse.

Det skriver CNN.

Da Sierra Bradway og hendes date Brock steg ud af bilen på 'Crown Hill Cemetery' i Indianapolis, blev de nemlig mødt af en horde af politibetjente fra Indianapolis' politiafdeling.

Den 17-årige gymnasieelevs far, Rod Bradway, var politibetjent og blev dræbt i september 2013, mens han var på arbejde. Ifølge CBS news braste politibetjenten ind en lejlighed, for at redde en kvinde, der blev holdt gidsel - han nåede knapt nok ind i lejligheden, før han blev skudt og dræbt.

Den dag reddede Rod Bradway en kvinde og hendes 10 måneder gamle spædbarn, men Sierra Bradway mistede sin højt elskede far.

Da Brocks mor, der også arbejder inden for politiet, hørte om Sierras Bradways ønske om at få taget billeder ved sin fars gravsted, besluttede hun sig for at række ud til Rod Bradways tidligere kollegaer, for at gøre den 17-årige gymnasieelevs dag endnu mere speciel.

De mange politibetjente var vilde med ideen, så massevis af betjente fra mange forskellige politikredse dukkede op for at gøre Sierra Bradways dag endnu mere mindeværdig.


'Jeg er beæret over at have været en del af Sierras skolebal. Som vores elskede faldne bror #OfficerRodBradway ville have sagt: 'Hav hende hjemme før kl. 21 Hr,' skrev en af de fremmødte betjente på Twitter.

Indianapolis' politiafdeling har lagt en rørende video fra dagen op på deres Facebook-side. I videoen skriver de:

'Der var mange smil, få tårer, men vigtigst af alt, var der masser af kærlighed. Sierra, vi ved, at din far sidder i himlen og smiler. Du skal vide, at din 'Blue Line familie' altid vil være her for dig.'

Se den søde video her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx