30/05-14 09:40

Rapporter om tjetjenere i Ukraine vækker bekymringRapporter om tjetjenere i Ukraine vækker bekymring

Ifølge USA kommer bevæbnede tjetjenere ind i Ukraine ved at krydse grænsen fra Rusland.

storybild

Ifølge USA kommer bevæbnede tjetjenere ind i Ukraine ved at krydse grænsen fra Rusland. Her er tre ukrainske soldater i færd med at holde en pause mellem kampene. (Billede: Polfoto/Arkivfoto)

Den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, har i en telefonsamtale med den russiske udenrigsminister udtrykt bekymring over rapporter om udenlandske bevæbnede grupper i Ukraine - blandt andre tjetjenere, oplyser USA's udenrigsministerium.

Kerry siger, at de væbnede tjetjenere kommer ind i Ukraine ved at krydse grænsen fra Rusland.

Separatistleder: Observatører bliver snart løsladt
Separatistleder: Observatører bliver snart løsladt

- Kerry forsøgte i en telefonsamtale med den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, at presse Rusland til at opgive støtten til ukrainske separatister og opfordre dem til at nedlægge deres våben, siger en talsmand for Udenrigsministeriet.

Kerry siger, at der er tegn på, at russiske styrker tæt på Ukraines grænse er ved at blive trukket tilbage til områder tæt på Moskva, men han advarer om, at situationen stadig er farlig.

Helikopter skudt ned: 14 ukrainere dræbt
Helikopter skudt ned: 14 ukrainere dræbt

- Soldaterne trækkes tilbage mod Moskva, men der er stadig tegn på fare. Vi håber, at dette vil ændre sig, siger Kerry.

Det Hvide Hus siger, at en ukrainsk helikopter øjensynligt blev skudt ned med avancerede våben "udefra".

Petro Porosjenko, der netop har vundet Ukraines præsidentvalg, men som endnu ikke er indsat i embedet, har svoret, at han vil straffe prorussiske oprørere, som nedskød helikopteren. 12 personer omkom, da en regeringsfjendtlig milits nedskød militærhelikopteren.

Valg i Ukraine: De bankes og dræbes hvis de stemmer
Valg i Ukraine: De bankes og dræbes hvis de stemmer

Dødstallet er et af de største tab blandt ukrainske styrker efter måneder med kampe i det østlige Ukraine.

Torsdag morgen sagde den selvudnævnte leder af de prorussiske separatister i Slavjansk, Vjatjeslav Ponomarjov, at hans mænd tilbageholder fire observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), herunder en dansker, der har været forsvundet siden mandag.

Ponomarjov lover imidlertid, at de snart bliver sat fri.

Putins aftale øger presset på Europa
Putins aftale øger presset på Europa

Til nyhedsbureauet Reuters siger han, at OSCE var blevet advaret om, at observatører ikke skulle rejse i området, men alligevel sendte man en gruppe på fire.

- Vi tog dem til fange. Grunden var, at de ikke skulle komme og blande sig. Jeg havde advaret dem. Nu vil vi finde ud af, hvem de er, se deres papirer og så lade dem gå, siger han over telefonen.

Foruden danskeren består gruppen af en observatør fra Estland, en fra Tyrkiet og en schweizisk statsborger.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx