Af - 04/02-14 16:00; Opdateret: 04/02-14 16:17

Her er spillet du IKKE kan vindeHer er spillet du IKKE kan vinde

Spillet, man ikke kan vinde.

storybild

(Billede: Screendump fra Flappy Bird)

Klik. Klik. Klikklikklik. Pling! Klik. Klask!

Forband dine langsomme fingre. Ryst dig fri fra din værdighed. Tryk 'Start' igen. Bare en gang til. Men du vil hurtigt opdage, at der er andre forhindringer. Og når du endelig finder en rytme – Bang! Så er der en reklame pop-op, der fanger dit fokus.

Kender du ikke Flappy Bird, kan det beskrives simpelt: Det ser ubesværet ud og er stærkt vanedannende.
Spilleren skal føre en fugl gennem grønne rør ved at klikke på skærmen og få den til at baske med vingerne. Det er der mange, der synes er sjovt, for det har førstepladsen på App Store og Google Play.

5 fede apps til rejsen
5 fede apps til rejsen

Glem alt om de hundredvis af anmeldelser, der beordrer dig til at vende om, inden det er for sent. Bare download det – og spil. Kun nogles liv forvandler sig til en grav af fortvivlelse og knuste drømme. Højst sandsynlig kommer du til at klare dig helt fint. Eller ikke. Du kommer til at hade dig selv. Det har Huffington Post i hvert fald erfaret.

Spillet er produceret af den vietnamesiske udvikler Nguyen Ha Dong, der ikke har brugt tid på markedsføring. Men hvad er det så, der gør spillet populært?

Ifølge Huffington Post skyldes det blandt andet, at det er ubegrænset: Du bliver tvunget ind i en 'Bare lige én runde til'-mentalitet. Så er det kort og meningsløst: Du overlever i højst 30 sekunder. Hver gang. Så det passer lige til busturen eller køen i Netto. Det er umuligt at vinde: Selv den mest viljefaste spiller vil give op og slette app'en. Og så er det nostalgisk: Det føles som et delvist gensyn med den italienske blikkenslager Mario.

Ny app kan halvere din mobilregning
Ny app kan halvere din mobilregning

Det betyder dog ikke, at Flappy Bird er en genre, der bliver en vedholdende succes. Spillets succes ser ud til at skyldes to ting: Meningsløs vanskelighed og spredning fra person til person. Det er så absurd svært, at du bliver nødt til at fortælle alle om det.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx