Af Jesper Larsen - 02/08-17 08:02

TV: Rumænske tyve anholdt: Stjal for 3.7 millioner kroner iPhones fra kørende lastbil  TV: Rumænske tyve anholdt: Stjal for 3.7 millioner kroner iPhones fra kørende lastbil

Fem rumænere er anholdt i Holland efter de stjal kæmpe parti iPhones fra lastbil - mens den kørte.

storybild

En rumænsk bande tyve er blevet anholdt i Holland, efter de blev afsløret af politiet i at have stjålet for 500.000 euro iPhones fra lastbiler, mens de kørte, skriver den hollandske nyhedsside ED.

Tyvene kørte bag lastbilen, hvorefter passageren kravlede ud af soltaget og videre ud på kølerhjelmen, hvorfra de brød ind i lastbilen. En af måderne et så frækt tyveri kan lykkes på, er fordi tyvene installerer en måtte på kølerhjelmen, der gør det lettere at stå på den i høj fart.

Metoden med at bryde ind i kørende lastbiler blev angiveligt første gang set på vores breddegrader i Tyskland i 2008, og siden da er det sket i Belgien og nu Holland, hvor politiet i første omgang ikke troede, det var muligt.

- Lastbilen kørte fra A til B uden at stoppe. Alligevel var alle telefonerne i lasten væk, så det måtte være sket på den måde. Nu har vi endelig beviserne i form af bilen de har brugt og de telefoner, de slap afsted med, siger talsmand for politiet i Holland, Ed Kraszewski, til ED

Nederst kan du se en video af et lignende tyveri, der skete i Rumænien i 2012. Her fangede politiets helikopter det hele på film, hvorfter gruppen af tyve kunne anholdes.

 

 

En rumænsk politihelikopter filmede i 2012 et tyveri, hvor man kan se, hvordan tyveriet fungerer i praksis.

 

 

 

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx