07/05-18 18:24

Kontroversiel russisk sportsminister flyttes i rokadeKontroversiel russisk sportsminister flyttes i rokade

Efter involvering i russisk dopingskandale bliver Vitaly Mutko flyttet i en ministerrokade.

storybild

Vitaly Mutko har haft mange roller i russisk sport de seneste år. Sportsminister, vicepremierminister med ansvar for sport, formand for landets fodboldforbund, præsident i en af landets største fodboldklubber samt leder af VM-komitéen. Nu skal han beskæftige sig med byggeprojekter. Scanpix/Alexander Nemenov

Moskva. Efter at være genvalgt har den russiske præsident, Vladimir Putin, genudnævnt Dimitri Medvedev som premierminister.

Medvedev er søndag gået i gang med at udnævne sin regering, og her bliver der rokeret på en række pladser.

En af de ministre, der bliver flyttet til et nyt område, er Vitaly Mutko. Han har tidligere været sportsminister og vicepremierminister med ansvar for sport.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Han har i den tid været involveret en større dopingskandale, hvor den tyske tv-station ARD i en dokumentar har hævdet, at Mutko har deltaget i at dække over et statsstøttet dopingprogram af russiske atleter.

Fremover skal Mutko være vicepremierminister med ansvar for byggeprojekter. Dermed forbliver Mutko ifølge Reuters i inderkredsen af den russiske regering.

I stedet bliver den nye vicepremierminister med ansvar for sport Olga Golodets, skriver Interfax ifølge Reuters. Hun var vicepremierminister med ansvar for socialpolitik tidligere.

Vitaly Mutko måtte i december trække sig fra sin post som leder af VM-komitéen forud for VM i fodbold i Rusland i år.

Han er også udelukket af Den Internationale Olympiske Komité, IOC. Begge gange har det været med henvisning til dopingskandalerne.

Udnævnelserne kommer efter præsident Vladimir Putin formelt er blevet indsat som præsident.

- Jeg føler en kolossal ansvarsfølelse ved at tage denne post, sagde Putin ifølge Reuters.

Her var flere medlemmer af Ruslands politiske og økonomiske elite til stede. Det samme var udvalgte udenlandske gæster såsom den tidligere tyske kansler Gerhard Schröder.

Den tidligere kansler fra 1998 til 2005 er i dag bestyrelsesformand for olieselskabet Rosneft.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Skuespiller kendt fra DR-satsning...
bt.dk
Dansk milliardærfamilie med nære...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Superliga-bejlerne tager første stik!...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx