04/09-13 16:24

Obama: Verdens troværdighed er på spilObama: Verdens troværdighed er på spil

Syrien blev drøftet mellem Obama og Reinfeldt: De er enige om, der må handles - men ikke om hvordan.

storybild

Den amerikanske præsident Barack Obama besøger i dag Sverige. (Billede: AP/Polfoto)

Situationen i Syrien blev drøftet, da USA's præsident, Barack Obama, mødte Sveriges statsminister, Fredrik Reinfeldt, i Stockholm onsdag.

Og der var god forståelse mellem de to statsledere på spørgsmålet om verdens reaktion på et giftgasangreb mod civile i en forstad til den syriske hovedstad, Damaskus, i sidste måned.

- Vi er enige om, at det internationale samfund ikke kan tie stille. Det vil resultere i flere angreb på civilbefolkningen. Vi respekterer FN's arbejde under vanskelige forhold, og våbeninspektørerne har gjort et heroisk arbejde, siger præsident Obama.

Men så hører enigheden også op.

LÆS OGSÅ: Kæmpe kiks af svensk politi under Obama-besøg

Lille land
Den svenske statsminister Fredrik Reinfeldt slår fast, at han forstår Barack Obamas behov for at handle overfor Syrien, men siger, at et "lille land" som Sverige altid først vil konsultere FN i sådanne spørgsmål.

Barack Obama lægger dog vægt på, at verden ikke kan se passivt til i forbindelse med overgrebene med kemiske våben på befolkningen i Syrien.

- Min troværdighed står ikke på spil, siger præsident Barack Obama på spørgsmål om et angreb i Syrien og fortsætter:

- Vi skal handle - ellers vil verdenssamfundets normer begynde at erodere. Handler vi ikke, siger vi, at selv om vi fordømmer det gennem resolutioner, så kan de, der ikke bryder sig om resolutioner, fortsætte med at handle, som de vil.

- Det er hele verdens troværdighed, der står på spil, siger Barack Obama.

LÆS OGSÅ: Sverige på den anden ende: Obama er landet

Imod krigen
Præsident Barack Obama siger, at han forstår, at folk er skeptiske overfor de beviser, der er lagt frem om brug af kemiske våben i Syrien, og man let tænker på Irak i 2003.

- Jeg var selv en af dem, der var imod krigen i Irak. Men der er ingen tvivl om, at der er brugt nervegas, og hverken Syrien og Irak har benægtet det.

På et spørgsmål om han kommer til at sætte et angreb i værk uden om en beslutning i Kongressen svarer han:

- Kongressen vil godkende et angreb mod Syrien. USA anerkender - uanset hvor vanskeligt en militær aktion er, selv om det kun er "boots on the ground" - at hvis det internationale samfund fejler, når befolkninger bliver gasset, så bliver verden et farligere sted, mindre sikker.

- Det er ikke en tom øvelse at bede Kongressen tage stilling, siger Barack Obama.

Det er første gang, at en amerikanske præsident besøger Sverige, og det er også første gang, at Obama møder den amerikanske presse efter sin udmelding i weekenden om, at USA vil gå til angreb på Syrien.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mor bakker op om udskældt rektor: Jeg...
bt.dk
65-årig klappede ung servitrice i...
bt.dk
Skudramt lærer tackler elev og...
bt.dk
Læs Liverpool-stjernens fortryllende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx