Af Ritzau - 03/04-17 15:50; Opdateret: 03/04-17 16:39

Ueksploderet bombe desarmeret i metro i Sankt PetersborgUeksploderet bombe desarmeret i metro i Sankt Petersborg

En bombe, der ikke er eksploderet, er fundet og desarmeret i Sankt Petersborg.

storybild

Redningstjenesten i Sankt Petersborg har haft travlt, efter at et metrotog blev ramt af en eksplosion. Der meldes om ni dræbte. (Billede: Reuters/Stringer)

Der er fundet en ueksploderet bombe på en central metrostation i Sankt Petersborg.

Det bekræfter Ruslands antiterror komité (NAK).

Nyhedsbureauet Interfax citerede tidligere en unavngiven kilde for at sige, at bomben blev fundet på Plosjtjad Vosstanija-stationen, efter at metroen i den russiske millionby tidligere mandag blev ramt af en eksplosion, der har kostet ni mennesker livet.

NAK siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at den fundne bombe nu er desarmeret.

Tidligere mandag citerede Interfax en unavngiven kilde for at sige, at den eksplosion, der kostede de mange mennesker livet, skyldtes en bombe, der var pakket med granatsplinter.

Bortset fra de ni dødsofre meldes der også om omkring 20 sårede.

Eksplosionen indtraf ifølge nyhedsbureauet Reuters i et tog mellem stationerne Technology Institute og Sennaja Plossjtjad.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx