Af Ritzau - 06/12-16 01:30

Politi identificerer 33 af 36 dødsofre fra brand i OaklandPoliti identificerer 33 af 36 dødsofre fra brand i Oakland

Ofrene tæller blandt andre personer fra Finland, Korea og Guatemala, ligesom at flere af ofrene er teenagere.

storybild

Mindst 36 mennesker er bekræftet døde i branden i en lagerbygning i Oakland, Californien, fredag aften lokal tid. (Billede: Scanpix/Elijah Nouvelage/getty Images/afp)

33 af 36 dødsofre fra fredagens brand i Oakland, Californien, er blevet identificeret.

Foruden amerikanere tæller ofrene personer fra Finland, Korea og Guatemala.

Det oplyser politidirektør i Alameda County Gregory Ahern ifølge CNN.

Efter at have arbejdet i 52 timer i træk har redningsfolk måtte indstille deres arbejde søndag aften lokal tid.

Det skyldes ifølge chef for brandvæsenet i Oakland Melinda Drayton, at dele af strukturen i den lagerbygning, der brød i brand, er for ustabil. Således hælder en ydervæg indad, ligesom at taget og indvendige vægge har givet efter.

- Vi vil ikke sætte vores brandmænds liv i fare, siger hun ifølge CNN.

Mindst 36 mennesker - herunder flere teenagere - er bekræftet døde i branden, der brød ud sent fredag aften under en fest med elektronisk musik på første sal af den to-etager høje bygning.

Myndighederne frygter dog, at dødstallet vil stige, eftersom cirka en tredjedel af bygningen fortsat mangler at blive gennemsøgt.

Ifølge nyhedsbureauet AFP deltog mellem 50 og 100 gæster i festen, der fandt sted uden tilladelse. Antallet er ikke bekræftet fra officielt hold.

Jose Avalos, der var bosiddende i bygningen, fortæller til CNN, at branden bredte sig så hurtigt, at han ikke kunne nå at hjælpe nogen.

- Da jeg var kommet gennem fordøren, kunne jeg bare se, at flammerne opslugte alt bag mig. Da jeg kiggede tilbage, kunne jeg kun se røg og derefter flammer, der stod ud af både døre og vinduer, siger han.

Ifølge politiet kan det tage flere uger at identificere alle ofrene. Myndighederne har bedt ofrenes pårørende om at bevare deres kæres personlige ejendele, herunder hårbørster og tandbørster, der kan indeholde dna.

En talskvinde fra brandvæsnet oplyste lørdag aften, at brandfolk ikke har fundet spor af, at brandalarmerne var gået i gang. Lagerbygningen var heller ikke udstyret med sprinkleranlæg.

Ray Kelly fra politiet i Oakland sammenligner brandens dødelighed med angrebet på World Trade Center i New York 11. september 2001, fordi så få ofre blev bragt på hospitalet med deres kvæstelser.

- Enten fandt folk en vej ud. Ellers klarede de den ikke, siger han.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lægen sagde, han aldrig kom til at...
bt.dk
Ny gade til dine børns barndom? Nu...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Dårligst af alle: Helt og aldeles...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx