Af - 13/02-14 21:03

Facebook tjener på dødsensfarlig druklegFacebook tjener på dødsensfarlig drukleg

Det sociale medie sender blandede signaler om deres holdning til druklegen, der lever på de sociale medier.

storybild

(Billede: Screendumb fra Facebookvideoer)

Druklegen Neknomination har allerede flere liv på samvittigheden, og i sidste uge skrev vi her på metroxpress om, at den farlige drukleg nu har haft sit indtog blandt den danske ungdom.

Tidligere har Facebook valgt at fjerne reklamer fra grupper om fænomenet – men der er stadig reklamer ved videoerne. Og på den måde tjener de penge på den kontroversielle drukleg.

Facebook modtager enten et samlet engangsbekøb eller et beløb for hver gang, en bruger klikker på reklamens link. Reklamerne omfavner alt fra online tøjbutikker til universiteter og velgørenhedsorganisationer. Det skriver Daily Mail.

Dødsensfarlig drukleg er nået til Danmark
Dødsensfarlig drukleg er nået til Danmark

Facebook har endnu ikke kommenteret på deres brug af reklamer på videoer. Og selvom de allerede har fjernet reklamerne fra grupper, nægter de at forbyde sider og videoer, der indeholder Neknomination-udfordringer.

En talsmand for Facebook påpeger, at adfærd på mediet, som nogle kan finde anstødeligt eller kontroversielt, ikke nødvendigvis er imod deres regler.

Unge: Det er uskyldigt – indtil videre
Unge: Det er uskyldigt – indtil videre

- Vi opfordrer folk til at indberette ting til os, som de tror bryder vores regler, så vi kan gennemse og reagere på dem sag-for-sag. Vi giver også folk mulighed for at fjerne dem selv fra en ubehagelig situation ved at bruge funktioner som untagging og blokering, forklarer han.

Facebook understreger, at de holder øje med de 1,23 milliard månedlige brugere og forbyder 'indhold, der menes at være direkte skadeligt', mens de tillader 'indhold, der er anstødeligt eller kontroversielt'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx