07/01-15 16:17

Danske bladtegnere samles i chok over skuddræbte vennerDanske bladtegnere samles i chok over skuddræbte venner

Formanden for Danske Bladtegnere var god ven af en af de dræbte tegnere og er dybt chokeret over skyderiet.

storybild

Chefredaktør Stéphane Charbonnier for det franske satireblad er i dag blandt de myrdede. (Billede: Polfoto)

Der er chok og sorg blandt også danske tegnere over, at franske satiretegnere er blevet skudt og dræbt på det franske satiremagasin Charlie Hebdo onsdag.

- Jeg er dybt, dybt chokeret over det. Det er ubeskriveligt og fuldstændig forfærdeligt. Vi samler os nogle stykker og snakker om tingene, for vi er meget chokerede, siger formanden for Danske Bladtegnere, Lars Refn, til Ritzau onsdag.

Han fortæller, at en af tegnerne, den 57-årige Bernard Verlhac, kendt som Tignous, var hans ven.

- Han var i Danmark og deltog i fagfestivalen, hvor han fortalte om sit fag i Frankrig. Han var også hjemme og spise hos mig, fortæller han.

Tegner fra Charlie Hebdo: Jeg bleve truet til at lukke terroristerne ind
Tegner fra Charlie Hebdo: Jeg bleve truet til at lukke terroristerne ind

En af de ting, Tignous fortalte om på sit visit til Danmark, var den franske lov om, at tegnere har ret til at lave tegninger, som er blasfemiske.

- Han mente selvfølgelig, at det er en ting, der er nøje forbundet til ytringsfriheden, siger Lars Refn.

Tolv dræbt af skud på fransk satiremagasin
Tolv dræbt af skud på fransk satiremagasin

Formanden fortæller desuden, at han dagen igennem har talt med franske medier, som har oplyst, at de personer, der stod for sikkerheden på satiremagasinet Charlie Hebdo, var på ferie i England, da skyderiet fandt sted.

/ritzau/

Ekspert: Det første klare politiske mord
Ekspert: Det første klare politiske mord


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx