Af - 30/05-17 10:09

Undersøgelse: Det siger dit profilbillede om din personlighedUndersøgelse: Det siger dit profilbillede om din personlighed

En gruppe forskere fra universitetet i Pennsylvania mener nu, at der er en sammenhæng mellem dit profilbillede på de sociale medier og din personlighedstype.

storybild

Hvad siger dit profilbillede egentlig om dig?

Et billede siger mere end tusinde ord, lyder et gammelt ordsprog. Og det gælder åbenbart også, når det kommer til profilbilleder.

For ifølge et nyt studie fra Pennsylvania University, så kan dit profilbilledes beskæring, farvevalg og motiv faktisk sige noget om, hvem du er som person. Det skriver mediet The Telegraph.

Ejer af hvalpefabrik vaskede sine hunde i terpentin
Ejer af hvalpefabrik vaskede sine hunde i terpentin

Forskerne brugte software til at vurdere menneskers karakter til at analysere 66.000 Twitterbrugeres profilbilleder. Derudover bad de 434 personer udfylde et psykologisk spørgeskema. Undersøgelsens resultater viste, at deltagerne kunne inddeles i fem personlighedskategorier.

Åben over for nye ting

Tilhører man denne gruppe er man ifølge studiet et nysgerrigt menneske, som er åben for nye oplevelser og som regel ikke er bange for at fremstå fjollet, mærkelig eller skør. På profilbilleder vil man oftest optræde med objekter, som repræsenterer ens egenskaber - f.eks. en guitar eller et snowbard. Ifølge resultaterne er en fordel ved denne gruppe, at de tager de bedste billeder. Til gengæld er de mest tilbøjelige til at tage farveløse billeder, hvor de ser vrede eller anstrengte ud. En person i denne kategori vil også tit have briller på.

Personer, der ofte optræder på deres profilbillede med objekter såsom guitarer eller snowboards, tilhører ofte kategori et.

Den neurotiske

En person i denne kategori vil ofte have et billede end noget andet end sig selv som profilbillede. Det kan være en bygning, et kæledyr eller en bil. Ifølge forskerne skyldes det, at neurotiske personer har udfordringer ved at holde deres negative følelser tilbage, og derfor ikke vil portrættere sig selv. Gør de det alligevel, vil deres ansigt oftest have et intetsigende og neutralt udtryk, fordi den sociale norm byder dem ikke at vise deres inderste følelse af vrede eller sorg.

Vil du hellere have et billede af din kat som profilbillede på de sociale medier? Så tilhører du måske kategorien for neurotiske personer ifølge et nyt studie fra universitetet i Pennsylvania.

Den samvittighedsfulde

Her hører du til, hvis du er vild med orden, planlagt opførsel og selvdiciplin. På dine profilbilleder vil du ofte fremstå fejlfri, smilende og glad, og dine billeder vil være perfekt beskåret. Personer i denne gruppe fremstår tit ældre på deres profilbilleder, end de er i virkeligheden - ofte har de briller på og går meget modebevidst klædt.

Er din ven en typisk mr. perfekt på sit profilbillede? Så er han måske en kategori tre.

Den behagelige

Her bliver der smilet for alle pengene. En person i den her kategori kommer overens med de fleste og har et positivt sind. Derfor vil deres profilbilleder oftest afspejle deres sociale natur og have flere mennesker som motiv. Billederne er oftest farverige, men er ikke i den bedste kvalitet, hvad angår fokus og beskæring.

En person i den behagelige kategori er ofte sammen med andre og smiler meget på sine profilbilleder.

Den ekstroverte

Minder meget om den behagelige, fordi en ekstrovert person også ofte smiler og har farverige billeder, men her er der ifølge forskerne tale om et sandt fotokaos. Der vil ofte ikke være tænkt på kontrast, fokus eller noget som helst andet, der gør billeder rare at se på. Derudover vil en ekstrovert ofte forsøge at fremstå yngre, end personen er.

Fuld knald på men ingen tanke på, om folk rent faktisk kan tyde dit billede. Det er kendetegnene for en ekstrovert person.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx