09/07-17 10:37; Opdateret: 09/07-17 12:11

Efter fund af kæmpe bombe: Myndigheder evakuerer 10.000 i PolenEfter fund af kæmpe bombe: Myndigheder evakuerer 10.000 i Polen

Warszawa. Et fund af en kæmpe bombe fra 2. Verdenskrig får søndag formiddag polske myndigheder til at evakuere 10.000 personer i det østlige Polen.

storybild

Anna Kowalska, der er talsperson for rådhuset i byen Bialystok, siger, at evakueringerne allerede er påbegyndt.

Bialystok ligger tæt på grænsen til Hviderusland.

I busser bliver indbyggerne fra omkring 60 gader i Bialystok og 45 gader i to forstæder i amtet Suprasl fragtet til skoler, hvor de skal vente, til bomben er blevet fjernet.

Der er nemlig fare for, at bomben kan eksplodere, når den bliver fjernet af en kran.

Bomben vejer 500 kilo og er en tysk TS-500-bombe. Eksperter vil laste bomben på en særlig lastbil og destruere den på en militær prøvebane.

Folk bliver desuden evakueret langs den rute, som lastbilen kører mod militæranlægget.

Fundet af bomben blev gjort i forbindelse med vejarbejde torsdag.

Det hænder jævnligt, at bomber fra 2. Verdenskrig dukker frem på byggepladser i Polen.

Særligt i Warszawa hvor omkring 90 procent af hovedstadens centrum blev ødelagt af tyske bombeangreb, inden krigen var omme.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se billedet: TV-ekspert raser over...
bt.dk
Historisk kro i flammer: Brandvæsen...
bt.dk
Medie: Nye detaljer afsløret om...
bt.dk
Alternativet-medlem sammenligner...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx