01/09-13 13:16; Opdateret: 01/09-13 14:10

Britisk journalist-legende er dødBritisk journalist-legende er død

Den britiske journalist David Frost er lørdag død efter et hjerteanfald.

storybild

Den britiske journalist David Frost blev 74 år. (Billede: Polfoto/AP)

Den kendte britiske journalist David Frost døde lørdag efter et hjerteanfald. Han blev 74 år. Det oplyser hans familie ifølge BBC.

- Sir David døde af et hjerteanfald i aftes om bord på Queen Elizabeth-skibet, hvor han skulle holde tale. Hans familie er knuste og beder om ro i denne svære tid, lyder det i en erklæring fra fra familien, som blev læst op på tv-stationen BBC.

Frygtet interviewer
Dødsfaldet får ord med på vejen fra den britiske premierminister David Cameron:

- Mine tanker går til David Frosts familie. Han kunne være - og var det i hvert fald for mig - både en ven og en frygtet interviewer, siger premierministeren ifølge BBC.

Barney Jones producerede programmet Breakfast with Frost på BBC i mere end 10 år, og han siger, at David elskede tv.

- Og han mestrede den genre elegant i mere end 50 år. Og han så frem til en række projekter - blandt andet at skulle have interviewe premierministeren i næste uge. Vi vil savne ham enormt, siger produceren.

Blandt de personligheder, der har siddet i den varme stol overfor Frost er de syv seneste britiske premierministre, seks amerikanske præsidenter samt mange koryfæer fra sportens og kulturens verden, lige fra Muhammed Ali til Mick Jagger.

LÆS OGSÅ: Martin Krasnik får 'kritisk' pris

Interview blev til film
Højdepunktet i Frosts journalistiske karriere var formentlig interview-serien med den tidligere amerikanske præsident Richard Nixon i 1977. Interviewet foregik tre år efter, at Watergate-skandalen havde tvunget Nixon til at forlade præsidentembedet.

David Frosts interview med Nixon blev i 2008 omsat til filmen "Frost/Nixon".

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx