09/10-14 20:38

Brite med ebola-symptomer er død i MakedonienBrite med ebola-symptomer er død i Makedonien

Makedonske myndigheder har lukket et hotel af, hvor en britisk mand er død efter at have vist tegn på ebola.

En britisk mand, som viste symptomer på den frygtede ebola-virus, er død i Makedonien torsdag.

Myndighederne har spærret af for det hotel, hvor briten boede, og dermed har de lukket en anden brite og hotellets ansatte inde i bygningen.

Den nu afdøde mand ankom til hovedstaden Skopje fra Storbritannien den 2. oktober, hvorefter han blev kørt til et hospital om eftermiddagen klokken 15. Flere timer senere døde den britiske mand, oplyser Sundhedsministeriet i Makedonien.

Manden havde haft feber, han havde kastet op og haft indre blødninger, og hans tilstand blev forværret hurtigt, siger Jovanka Kostovska fra ministeriets kommission for infektionssygdomme.

- Det er alt sammen symptomer på ebola, som rejser mistanke, siger Kostovska.

Der er blevet sendt prøver til Tyskland for at få be- eller afkræftet om briten havde ebola.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx