03/09-17 17:37; Opdateret: 03/09-17 18:07

Steely Dan-stifter er dødSteely Dan-stifter er død

Guitarist Walter Becker var i juli ikke med resten af Steely Dan på scenen. Søndag døde han, 67 år.

storybild

Steely Dan-medlemmerne Walter Becker (t.v.) og Donald Fagan ved Grammy-festen i Los Angeles i 2001. Reuters/Sam Mircovich/arkiv

København. Walter Becker, der var guitarist og medstifter af bandet Steely Dan, er død søndag.

Det fremgår af musikerens hjemmeside, hvor der ikke er yderligere oplysninger om dødsårsag eller omstændigheder.

Walter Becker blev 67 år.

Han var ikke med ved de to koncerter, Steely Dan spillede i juli i Los Angeles og New York.

Den anden medstifter af bandet, Donald Fagen, sagde på det tidspunkt til musikmagasinet Billboard, at Becker var ved at komme sig efter en sygdomsperiode.

Allerede under opvæksten i New York var Walter Becker meget musikinteresseret med en forkærlighed for jazzmusikere som Charlie Parker, Duke Ellington og John Coltrane.

Sideløbende med, at han studerede i New York, spillede han musik og arbejdede som sangskriver sammen med sanger og keyboardspiller Donald Fagen, som han stiftede Steely Dan sammen med i 1972.

De var begge store fans af 1950'ernes beatlitteratur og valgte at navngive bandet efter en dildo, der figurerer i William S. Burroughs kultroman "Naked Lunch".

Steely Dan blev kendt for en sofistikeret rock'n'roll med visse jazzindflydelser.

Under storhedstiden i 1970'erne skrev Becker og Fagen hits som "Reelin' in the Years", "Do It Again" og ikke mindst "Rikki Don't Lose That Number".

Albummet "Aja", som blev udgivet i 1977, er at finde på musikmagasinet Rolling Stones liste over de 500 bedste albums nogensinde.

Gruppen blev optaget i Rock And Roll Hall of Fame i 2001.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx