Af Bo Poulsen - 25/12-17 09:52

Ekspertens råd: Sådan spotter du en løgnerEkspertens råd: Sådan spotter du en løgner

Der er flere måder, hvorpå man kan fange folk i en løgn.

storybild

Modelfoto.

Det fortæller amerikanske Pamela Meyer, der er certifceret forhørsleder.

Ifølge hende kan man blandt andet spotte en løgner ud fra, hvilke slags ord vedkommende bruger eller ud fra vedkommendes kropssprog.

Eksempelvis kan det være, at vedkommende forsøger at distancere sig til det, som de skal tage stilling til. Det gjorde den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, da han omtalte Monica Lewinsky som 'that woman'. Det kan også være, at vedkommende gentager spørgsmålet for at trække tiden ud, så løgneren kan tænke over sit svar.

I forhold til kropssprog skal man holde øje med om vedkommende forsøger at 'kigge efter en vej ud'. Det kan være, at personen kigger ned eller placerer et objekt mellem sig selv og dig. Det omtaler Pamela Meyer som 'barriereobjekter', der er ubevidste forsøg på at slippe væk fra en afhøring.

Du kan se alle Pamela Meyers tip her.

5 gode råd til at finde ud af, om en person taler usandt

  1. Gentager spørgsmålet for at trække tiden ud. Løgnere trækker ofte tiden ud ved at lade som om de ikke har hørt dig, mens de overvejer, hvad de skal sige.
  2. Forkert tempus. Mange mordere taler ubevidst i datid om personer, de har dræbt, mens de samtidig holder på, at de er i live og gerne vil hjælpe med at finde dem. Hun var fantastisk jeg mener, hun ER fantastisk
  3. Svarer ikke på spørgsmålet. Løgnere fortæller ofte lange komplicerede historier fyldt med unødvendige detaljer uden faktisk at svare på det pågældende spørgsmål. Læg derfor mærke til, om personen faktisk svarer på dit spørgsmål.
  4. Distancerende sprog: Bill Clinton sagde i sin verdenskendte udtalelse, at han ikke havde haft kønslig omgang med that woman, selvom han udmærket vidste, at hendes navn var Frk. Lewinsky. Løgnere bruger sproget som værktøj og bruger det til at skabe afstand mellem sig selv og dem de taler om.
  5. Styrkemarkører. Vi bruger styrkemarkører til at dæmpe eller forstærke påstande, fx være nogenlunde, 100 pct. eller uden tvivl. Hvis en person bruger mange styrkemarkører kan det være et tegn på, at han taler usandt.
 

4 måder du kan afslører en løgner ud fra kropssproget 

  1. Upassende smil. Løgnere smiler ofte, når de svarer på et alvorligt spørgsmål. Dermed sagt, at man ikke skal pege fingre af enhver glad person du møder, for nogle gange er et smil bare et smil. De røde lamper skal tændes, når smilet ikke hænger sammen med spørgsmålets alvor.
  2. Konflikt mellem krop og ord. Gav personen dig hånden, smilede eller fortalte, hvor opsatte de er på at samarbejde men trak en smule på skuldrene? Eller trak de på den ene skulder usymmetrisk? Vær opmærksom, når ord strider mod handlinger.
  3. Skift fra normaltilstand. FBI-forhørsledere etablerer altid den mistænktes naturlige tilstand, eller normalstilstand, først, så de har et pålideligt referencepunkt at måle ændringer ud fra senere. De småsnakker med dem, observerer blinketempo, holdningsændringer, toneleje og kigger efter skift fra baseline umiddelbart efter et svært spørgsmål bliver stillet.
  4. Kigger efter en vej ud. Kigger personen ned, sænker stemmelejet, peger fødderne i retningen af udgangen, placerer deres telefon, iPad eller et andet beskyttende objekt mellem sig selv og dig? Barriereobjekter, som de bliver kaldt, er ubevidste forsøg på at slippe ud af en vanskelig afhøring og er i høj grad forbundet med bedrag.
Pamela Meyer medvirker i en Ted Talk på Youtube, hvor hun taler om selvsamme emne. Videoen har siden 2011 fået over 17 millioner visninger på mediet.

Årsagen til at hun nu udtaler sig igen om emnet, er det aktuelle Playstation-spil 'Hidden Agenda'. Her skal op til seks personer spille med deres smartphone og er med til at bestemme handlingen i spillet, som er en form for 'film-thriller'. Men alle spillere har også en ”skjult dagsorden”, så her er det en fordel at kunne spotte de andres løgne - eller slippe afsted med en selv.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Se BT's karakterer fra det store...
bt.dk
Ekspert om Coops lukning af 47...
bt.dk
Italiensk by hylder ikonisk dansker:...
bt.dk
Prince-læge indgår forlig i sag om...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx