Af - 19/12-13 21:35; Opdateret: 19/12-13 21:57

Derfor vil han redde heltehunden OrlandoDerfor vil han redde heltehunden Orlando

Det er egentlig ret simpelt, hvorfor 33-årige Grant Kirsh oprettede indsamlingen for Cecil Williams og dennes hund Orlando.

storybild

Cecil Williams er stadig på hospitalet, efter han mistede bevidstheden i undergrundsbanen i New York. Heldigvis havde han sin hund Orlando med sig. (Billede: Polfoto)

- Hunden er menneskets bedste ven, og man burde ikke være tvunget til at miste den.

Sådan lyder det fra Grant Kirsh, der står bag indsamlingen, som skal redde den modige hund Orlandos tilværelse sammen med sin 61-årige blinde ejer Cecil Williams.

Denne hund er en helt - reddede blind mands liv
Denne hund er en helt - reddede blind mands liv

Williams' sygesikring vil nemlig kun betale for en "fungerende" førerhund, og da Orlando er 11 år gammel og snart skal på pension, vil selskabet ikke betale for, at Cecil Williams kan beholde sin bedste ven.

33-årige Grant Kirsh så den rørende historie i nyhederne, og da han selv elsker hunde, besluttede han sig for at gøre noget ved det.

- Jeg skyndte mig med at oprette indsamlingen. Jeg tænkte godt nok, at det kunne blive stort, men jeg havde aldrig troet, at det ville blive så stort, siger han til mx.dk.

- Der har været så meget positiv respons omkring indsamlingen. Det, at så mange folk vil hjælpe en komplet fremmed, har givet mig troen på menneskeheden tilbage.

Håbet på et seks-cifret beløb
Grant Kirsh er til dagligt jurastuderende på tredje år på Indiana School of Law i Indianapolis. Han arbejder i sin families firma, Kirsh & Kirsh, der beskæftiger sig med adoptionsjura.

Han har selv to hunde, hvorfor sagen ramte ham. Han bor dog meget langt fra Cecil Williams, men Kirsh fortæller, at han gerne vil aflevere pengene fra indsamlingen til Williams personligt, hvis det er nødvendigt.

Pengene vælter ind til heltehunden Orlando
Pengene vælter ind til heltehunden Orlando

I skrivende stund er der indsamlet over 70.000 amerikanske dollar eller det som svarer til omkring 380.000 danske kroner. Men indsamlingen stopper først om 12 dage, hvorfor Grant Kirsh håber på mere.

- Det ville være for fedt, hvis beløbet kom op på seks cifre, siger han og indrømmer, at det umiddelbare beløb på 50.000 dollars var et tal, han havde grebet ud af luften.

Han håbede bare på, at folk ville spæde til, og det må man sige, at de har gjort nu.

Selv har den gode samaritaner ikke snakket med Cecil Williams, men han har fået at vide, at Williams er meget glad for initiativet.

Du kan selv følge med i indsamlingen her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx