Af Pelle Dam - 23/03-14 14:48

Syrisk kampfly skudt ned af tyrkisk militærSyrisk kampfly skudt ned af tyrkisk militær

Tyrkiets væbnede styrker har skudt et syrisk kampfly ned tæt på Syriens grænse til Tyrkiet, efter at det havde krænket tyrkisk luftrum, oplyser tyrkisk NTV.

Efter at have krænket tyrkisk luftrum er et syrisk kampfly skudt ned af tyrkiske styrker tæt på grænsen.

Tyrkiets væbnede styrker har skudt et syrisk kampfly ned tæt på Syriens grænse til Tyrkiet, efter at det havde krænket tyrkisk luftrum, oplyser den tyrkiske tv-station NTV med myndighederne som kilde.

Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan bekræfter nedskydningen af det syriske jetfly, efter at det havde været inde i Tyrkisk luftrum, skriver Reuters.

Nyhedsbureauet AFP citerer Erdogan for at lykønske det tyrkiske militær med at have skudt det syriske fly ned. AFP skriver videre, at Tyrkiet advarer Syrien om kraftige reaktioner på krænkelser af det tyrkiske luftrum.

Syriske aktivister siger, at episoden opstod tæt på et område, hvor syriske oprørere har kæmpet mod præsident Bashar al-Assads styrker om kontrollen over en grænseovergang mellem de to lande.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx