Af - 06/02-14 12:14; Opdateret: 07/02-14 07:33

11-årig mobbet til selvmord: Legede med My Little Pony11-årig mobbet til selvmord: Legede med My Little Pony

En 11-årig dreng hængte sig selv i den amerikanske delstat North Carolina – angiveligt fordi han blev mobbet med at han legede med pigelegetøj.

storybild

En amerikansk dreng på 11 år er på hospitalet efter at han forsøgte at tage sit eget liv ved at hænge sig ud over kanten på sin køjeseng. Ifølge forældrene fordi han blev drillet i skolen, hvor det ikke var populært, at han legede med legetøj fra tegneserie-brandet My Little Pony.

Det blev af andre børn i skolen opfattet som et tegn på homoseksualitet, rapporterer den lokale tv-station WTVD.

Drengen, der hedder Michael Morones, overlevede selvmordsforsøget, men risikerer ifølge moderen at få en livsvarig hjerneskade. I øjeblikket er han indlagt på hospitalet med slanger ud af munden.

Tragisk: Selvmorders dødsspring krævede endnu et offer
Tragisk: Selvmorders dødsspring krævede endnu et offer

- Der vil gå måneder, før vi ved, hvor meget han kommer sig, fortæller drengens mor Tiffany Morones-Suttle i et interview med tv-kanalen.

- Måske tager det endda flere år, tilføjer hun.

På trods af de voldsomme konsekvenser af mobningen virker Tiffany Morones-Suttle ikke hævngerrig:

- Mange siger, at man skal holde mobberne ansvarlige, men det tror jeg ikke, at Mike ville ønske. Jeg vil hellere lære folk at opføre sig ordentligt, frem for at straffe dem, for straf virker ikke altid, siger hun.

Tragisk: Studerende springer nøgen i døden
Tragisk: Studerende springer nøgen i døden

Mobbeeksperten Nancy Mullin siger til tv-stationen, at drenge i alderen 11-15 har en stor selvmordsrisiko, når de bliver kaldt bøsse. Hun mener, at det er helt afgørende, hvordan skolen griber sagen an.

Netop skolen har det imidlertid ikke været muligt for WTVD at få en kommentar fra.

Flere af de skuespillere, der lægger stemmer til karaktererne i My Little Pony, har sendt personlige hilsner til Michael Morones i kølvandet på det tragiske selvmordsforsøg.

Heroisk 8-årig redder familien ud af flammer  men omkommer selv
Heroisk 8-årig redder familien ud af flammer men omkommer selv

- Man kan se forhøjet hjerneaktivitet på EEG-målingerne, når vi spiller beskederne for ham, siger Michael Morones' stedfar Shannon Suttle ifølge ChicagoNow.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx