16/09-13 09:57

Skyder muslimske oprørere med raketter fra helikoptereSkyder muslimske oprørere med raketter fra helikoptere

Militæret på Filippinerne har indledt et luftangreb med helikoptere på muslimske oprørere.

storybild

Kampe mellem regeringsstyrker og muslimske oprørere i Zamboanga. Røgen viser, hvor regeringens raketter er slået ned. (Billede: Bullit Marquez)

I et forsøg på at nedkæmpe muslimske oprørere, som har belejret nogle kystbyer, har filippinsk militær mandag indledt et luftangreb med helikoptere over området ved Zamboanga.

To kamphelikoptere har affyret raketter mod oprørsgruppen Moro Nationale Befrielsesfront (MNLF), som havde taget kontrol over nogle mindre byer ved kysten.

- Der er tale om et præcisionsangreb fra luften til støtte for landtropperne i et forsøg på at nedkæmpe fjenden, siger løjtnant Ramon Zagala fra militæret.

Helikopterangrebet er det første luftangreb, siden soldater indledte en offensiv fredag for at bekæmpe MNLF-oprørerne, som blandt andet har anvendt mennesker som skjolde mod militæret.

Ifølge militærets talsmand er 100 MNLF-oprørere fortsat i kamp med soldater i to kystbyer en uge efter, at befrielsesfronten invaderede Zamboanga.

For en uge siden angreb oprørsgruppen havnebyen Zamboanga i et forsøg på at sabotere en rivaliserende oprørsgruppes fredsforhandlinger med regeringen.

MNLF blev grundlagt i 1970'erne for at kæmpe for en uafhængig, muslimsk stat i regionen. Den lange løsrivelseskamp har siden kostet flere end 150.000 menneskeliv.

Oprørslederen Misuari indgik i midten af 1990'erne en fredsaftale med den filippinske regering. MNLF droppede i den forbindelse tanken om fuld uafhængighed og nøjedes med delvist selvstyre i regionen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Juice tilbagekaldes fra Coop-butikker
bt.dk
Dansk koncern på vej i ny stor...
bt.dk
FCK nåede det sidste tog sydpå: 'Det...
bt.dk
Muslimsk læge: Støjberg, du glemmer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx