Af Katrine Frederikke Wandrup - 19/04-17 13:43

Nastascha Kampusch gennemgik otte års helvede som barn: Nu stalkes hun af sexgale mændNastascha Kampusch gennemgik otte års helvede som barn: Nu stalkes hun af sexgale mænd

Den 29-årige østrigske kvinde blev holdt fanget det meste af sin barndom i en fangehuls-lignende kælder i et hus i en østrigsk forstad.

storybild

Den 29-årige østrigske kvinde blev holdt fanget det meste af sin barndom i en fangehuls-lignende kælder i et hus i en østrigsk forstad.

Hun gennemgik otte års helvede som en sexslave, efter hun blev kidnappet fra gaden som 10-årig. Nu fortæller hun, at hun bliver stalket af mænd, der er besatte af tanken om sexslaver – en har endda friet til hende, skriver Mirror.

Nastascha Kampusch var blot 10 år, da Wolfgang Prikopil kidnappede hende fra gaden, da hun var på vej i skole i 1998.

Hun blev holdt fanget det meste af sin barndom i en kælder i et hus tæt på den østrigske hovedstad Wien.

Det lykkedes hende at flygte fra huset, men siden har hun måttet udholde breve fra mænd fra hele verden, der er besatte af tanken om sexslaver.

»De skrev breve til mig, hvor de fortalte, hvad de ville gøre ved mig. En skrev, at han var forelsket i mig og ville gifte sig med mig. Jeg fik politibeskyttelse i begyndelsen, da jeg blev stalket,« fortæller hun.

Bogen '10 års frihed' handler om Natascha Kampusch' tid som fange. Foto: HERBERT PFARRHOFER

Der var også en mand fra Australien, der sendte hende en didgeridoo, som er et blæseinstrument fra aboriginerne i det nordlige Australien.

Udover de ubehagelige breve har Nastascha Kampusch også måttet leve med spørgsmål om, hvorfor hun ikke flygtede tidligere.

I sin nye bog ’10 Years of Freedom’ (10 års frihed, red.), skriver hun:

’Et af de værste øjeblikke af mit fangenskab var, da han skubbede mig, kun iført et par trusser, halvt udhungret, dækket af blå mærker og med mit hoved glatraget, ud af hoveddøren og sagde: ’Kom så. Lad os se, hvor langt du kan komme.’ Jeg var så ydmyget og fyldt med skam, at jeg ikke kunne tage et eneste skridt. Han trak mig væk og sagde: ’Der ser du. Verden vil alligevel ikke have dig. Du hører til her og kun her’.’

Wolfgang Prikopil begik selvmord ved at kaste sig ud foran et tog efter Natascha Kampusch stak af.

Wolfgang Priklopil holdt Natascha Kampusch fanget i otte år. Han begik selvmord kort efter, hun stak af.

Hun havde fået besked på at skulle gøre hans bil ren. Klokken 12.56 foretog 44-årige Wolfgang Prikopil et opkald på sin telefon og var derfor distraheret et øjeblik.

»Tidligere ville han holde øje med mig hele tiden. Men fordi støvsugeren var tændt, blev han nødt til at gå nogle skridt væk for bedre at kunne høre personen i den anden ende af røret. Jeg sneg mig hen til havelågen, som normalt var blokeret med tunge ting eller låst, men det var den ikke denne dag.«

Hun havde svært ved at få vejret af nervøsitet, men klokken 12.58 åbnede hun lågen og løb mod friheden og afslutningen på de prøvelser, de sidste otte år havde budt hende.

Natascha Kampusch gik forbi to huse, hvor der boede familier, hun kunne have spurgt om hjælp, men det turde hun ikke. Hun ville længere væk, fordi hun var sikker på, Wolfgang Prikopil ville følge efter hende.

Ved en lokal butik mødte hun to mænd, som hun bad om at ringe, men de ignorerede hende.

Men lige efter så hun en kvinde i et drivhus. Natascha Kampusch bankede på ruden og bad kvinden om at hjælpe hende. Kvinden ringede til politiet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx