31/05-14 20:34

Amerikansk soldat løsladt efter fem år som Taliban-fangeAmerikansk soldat løsladt efter fem år som Taliban-fange

Efter en fangeudveksling med Taliban er en amerikansk soldat igen på fri fod efter fem års fangenskab.

storybild

(Billede: Polfoto/arkivfoto)

En 28-årig amerikansk soldat er blevet sat fri efter næsten fem års fangenskab i Afghanistan. Det bekræfter den amerikanske præsident Barack Obama lørdag.

- I dag er det amerikanske folk tilfreds med, at vi vil være i stand til at byde sergent Bowe Bergdahl velkommen hjem, siger Barack Obama i en erklæring.

Krigen i Afghanistan er slut: Alle soldater er nu hjemme
Krigen i Afghanistan er slut: Alle soldater er nu hjemme

Vold præger afghansk valgdag en del steder
Vold præger afghansk valgdag en del steder

- På vegne af det amerikanske folk var jeg beæret over at ringe til hans forældre for at udtrykke vores glæde over, at de kan forvente, at han kommer sikkert hjem, siger den amerikanske præsident.

Bergdahls familie var ifølge de amerikanske myndigheder i Washington, da nyheden om deres søns frigivelse blev offentliggjort.

Amerikanske specialstyrker fik overdraget sergent Bowe Bergdahl ved en fangeudveksling i det østlige Afghanistan. Han har det tilsyneladende efter omstændighederne godt og bliver nu undersøgt af læger i Afghanistan.

Ifølge kilder i det amerikanske forsvar var Bowe Bergdahl i stand til at gå, da han blev løsladt.

- Da de kom om bord i en helikopter, skrev han på en paptallerken, "SF" (speciel forces, red)?, siger kilden, som refererede til forkortelsen af amerikanske specialstyrker.

Afghanistan: Udenlandsk efterretningstjeneste dræbte dansker
Afghanistan: Udenlandsk efterretningstjeneste dræbte dansker

Taliban: Vi klistrede ikke bombe på denne 10-årige pige
Taliban: Vi klistrede ikke bombe på denne 10-årige pige

- Piloterne svarede højt til ham. Ja, vi har ledt efter dig i lang tid. Og på det tidspunkt brød sergent Bergdahl sammen, siger forsvarskilden.

Den dengang 23-årige Bowe Bergdahl fra Idaho forsvandt den 30. juni 2009 under ukendte omstændigheder. Gidseltagningen skete omkring to måneder efter, at sergenten var ankommet til landet.

For at få Bergdahl løsladt har USA måttet overdrage fem Taliban-fanger, der sidder på Guantanamo-basen på Cuba, til Qatar.

Fangeudvekslingen sker efter flere måneders indirekte forhandlinger mellem USA og Taliban, hvor Qatar har fungeret som mægler.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx