Af - 20/10-14 18:00

Lovløs kvinde oprettede sin egen stat: I dag blev hun smidt udLovløs kvinde oprettede sin egen stat: I dag blev hun smidt ud

En 50-årig norsk kvinde ville ikke være del af Norge, så hun afleverede sit pas og oprettede sin egen stat. I dag blev hun så smidt ud af mini-staten Niceland.

storybild

For to år siden meldte den nu 50-årige norske kvinde Ingunn Sigurdsdatter sig ud af Norge og afleverede sit pas og sygesikringskort.

Og i april oprettede hun i stedet sin egen "mini-stat" i staten på området omkring sin bolig.

"Staten" har fået navnet Niceland, og her har hverken den norske stat eller hendes bank nogen rettigheder.

sin blog beskriver hun sig som 'frikvinde':

- Jeg er helt kompromisløs i forhold til at betale ejendomsskat, skat etc. - det gør jeg ikke. Jeg skal ikke ind under statens jurisdiktion, helt enkelt, og jeg skal ikke bidrage til den ødelæggelse, som midlene går til, lyder det fra Sigurdsdatter.

Grunden til, at Sigurdsdatter forkaster Norge er blandt andet landets involvering i væbnede konflikter i andre lande og EU's stigende indflydelse på national lovgivning.

Men i dag gik den ikke længere. Det skriver NRK.

Sigurdsdatter blev smidt ud af sin hjem, som hun havde nægtet at betale ejendomsskat og renter på.

– Det handler ikke om huset eller banken. Det handler om, hvem der har ret til jurisdiktion, fortæller Ingunn Sigurdsdatter til NRK.

Hun var forberedt på, at hun ville blive smidt ud i dag og fortæller, at der var mødt folk op fra hele landet for at støtte hende:

– Det er folk, som har samme følelse af, at vi har ret til at leve uden en totalitær og destruktiv samfundskontrakt, lyder det fra Niceland-ejeren.

På hendes Facebook-side sender mange mennesker trøstende ord til den nu boligløse Sigurdsdatter:

- Der er ikke noget i vejen med at stille kritiske spørgmål til vores samfundet. Det er lov, og det burde være en menneskeret, lyder det fra én, mens en anden skriver:

- Ejendom er tyveri, og jeg støtter dit angreb på kapitalismen.

LÆS OGSÅ: 19-årige Katharina er Norges næstrigeste

LÆS OGSÅ: Store skattelettelser på vej til de rigeste i Norge

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet rydder Pusher Street - igen
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Tårer i øjnene: Mary fik kronprins...
bt.dk
Michael Dyrby: Kære Kronprins - her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx