19/07-17 11:46; Opdateret: 19/07-17 12:33

USA-ekspert: Stærkt usandsynligt at Obamacare afskaffesUSA-ekspert: Stærkt usandsynligt at Obamacare afskaffes

Det er for at frasige sig ansvar, at flertalsleder vil gennemføre dødsdømt afstemning, mener ekspert.

storybild

Washington. Republikanernes ønske om at afskaffe sundhedsreformen Obamacare er med al sandsynlighed en plan, der ikke kommer til at lykkes.

Sådan lyder det fra Lars Thorup Larsen, lektor ved Aarhus Universitet med speciale i sygesikring og sundhed i USA.

Efter at det tirsdag stod klart, at Republikanerne ikke kunne samle nok stemmer til at indføre en erstatning for Obamacare, annoncerede Mitch McConnell, flertalsleder i Senatet, at han i næste uge vil gennemføre en afstemning for at ophæve Obamacare.

- Man skal aldrig sige aldrig. Men jeg tror, det er stærkt, stærkt usandsynligt, at han (flertalsleder i Senatet Mitch McConnell, red.) kan få et flertal for det, siger Lars Thorup Larsen onsdag.

Hans vurdering er, at Mitch McConnell vælger at annoncere afstemningen, selv om han godt er klar over, at den sandsynligvis ikke får opbakning, i et forsøg på at skyde ansvaret fra sig selv og præsident Donald Trump over på nogle andre.

- Hvis der senere viser sig problemer med Obamacare, fordi Republikanerne selv hiver finansiering ud af den, så kan de sige, at de gjorde, hvad de kunne for at afskaffe reformen, siger han.

Årsagen til, at Republikanernes ellers så stærke ønske om at spænde ben for Obamacare, ikke kan få flertal i et senat, hvor der ellers er flest republikanere, er ifølge Lars Thorup Larsen, at det vil have for store konsekvenser.

- Ændringerne vil blandt andet betyde, at en masse mennesker, som i dag har sygeforsikringer, vil miste den eller få en forsikring, som er gennemhullet af undtagelser, siger han.

Ifølge lektoren kan det dog også få store konsekvenser for amerikanerne, hvis Trump holder fast i at ville lade Obamacare sejle i sin egen sø og fejle.

- Det kan få store konsekvenser for, hvor velfungerende hele sundhedssektoren er.

- For selv om det her kun vedrører en del af befolkningen, så påvirker det også priserne på sundhedsydelser for alle mulige andre, hvis et forsikringsmarked, som omfatter mange millioner mennesker, begynder at gå amok, siger han.

Flertalslederen har i det nye forslag indlagt en overgangsperiode på to år, før Obamacare trækkes tilbage. Det er meningen, at man vil lave en erstatning for den i mellemtiden.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Efterlyst for milliontyveri: Har du...
bt.dk
Stunt-ekspert om Jakob Oftebros...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx