Af - 01/04-17 13:53

Billedet af Trump og Løkkes håndtryk får folk til at raseBilledet af Trump og Løkkes håndtryk får folk til at rase

Mødet mellem den danske regeringsleder og den amerikanske præsident er ikke gået ubemærket hen i de internationale medier.

Bildstrecke im Grossformat »

»Klask,« sagde det, da statsminister Lars Løkke Rasmussens hånd ramte Donald Trumps næve under deres møde i Det Hvide Hus torsdag.

Og mødet mellem den danske regeringsleder og den amerikanske præsident er ikke gået ubemærket hen i de internationale medier.

Britiske The Independent hæfter sig ved det famøse håndtryk mellem de to. Det sker, efter at Donald Trump forleden angiveligt overhørte Angela Merkels opfordring til at trykke hånd med den tyske kansler.

En akavet situation, der gjorde det svært for Angela Merkel at finde en passende grimasse.

Fredag lagde Donald Trump så billedet af håndtrykket med Lars Løkke op på Twitter. På billedet ser man to smilende statsmænd, der ser ud til at nyde hinandens selskab. Under billedet, uddeler præsidentens stab rosende ord til den danske statsminister:

'Det var en ære at møde Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen, i Det Hvide Hus!'


Billedet blev straks kommenteret af Twitter-følgere verden over, og mange sammenlignede situationen med Trumps møde med Merkel for få uger siden.

En skriver:

'Kontrasten i kropssproget er svimlende. Tag dig sammen og begynd at opføre dig som et menneske'.

En anden mener endda, at Donald Trump fravalgte at trykke hånd med Angela Merkel, fordi hun er kvinde.

”Jeg ser dig trykke hånd med udenlandske ledere. Er det fordi, han (Løkke, red.) er en han?”

Donald Trump har efter mødet med Angela Merkel afvist, at han bevidst nægtede at give den tyske kansler hånden. Medierne fortalte løgnehistorier, og den iltre præsident kaldte i den anledning flere medier for ’Fake news’ – falske nyheder.

Men ret skal være ret. Selv om Angela Merkel og Donald Trump ikke gav hinanden hånden i Det Ovale Kontor, så gjorde de senere på et fælles pressemøde.

Under Angela Merkel og Donald Trumps møde i Det Ovale Kontor, overhørte den amerikanske præsident Merkels opfordring om at trykke hånd.

Det blev der dog hurtigt rettet op på senere, da de to verdensledere holdt et pressemøde.

LÆS OGSÅ: S håber at Løkke var kontant over for Trump

LÆS OGSÅ: Kropsprogsekspert om Løkke og Trumps første møde: Løkke er fræk som en slagterhund

LÆS OGSÅ: Trump: Løkke vil arbejde for flere penge til Forsvaret

LÆS OGSÅ: Redaktør: Løkke gjorde dyd ud af at tale om EU med Trump

LÆS OGSÅ: Løkke beroliget og opløftet efter møde med Trump

LÆS OGSÅ: Trump: Danmark er en virkelig god allieret

LÆS OGSÅ: GALLERI: Her møder Løkke verdens mægtigste mand

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx