Af CHRISTIAN WINTHER JOHANSEN - 30/01-17 17:10

Kinesisk militær med gruopvækkende melding: Krig med USA kan blive virkelighedKinesisk militær med gruopvækkende melding: Krig med USA kan blive virkelighed

Kina vil ikke udelukke, at en væbnet konflikt med USA er på vej.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Scanpix)

Forholdet mellem Kina og USA er i øjeblikket ganske speget. Fra kinesisk side er man begyndt at se så kritisk på de to landes indbyrdes forhold, at det kinesiske militær nu er begyndt at forestille sig, at de to lande kan ende i en væbnet konflikt.

Det skriver det Hong Kong-baserede medie South China Morning Post.

Ifølge mediet har en embedsmand hos det kinesiske militærs forsvarsafdeling skrevet en officiel udtalelse på militærets hjemmeside, hvor det omtales, at en mulig krig mod USA under præsident Donald Trump 'ikke længere blot er ord, de er blevet en praktisk virkelighed'.

Kina appellerer til Trump om at snakke Taiwan via Kina
Kina appellerer til Trump om at snakke Taiwan via Kina

Samtidigt bliver der også opfordret til, at amerikanerne genovervejer deres strategi i Sydøstasien.

Konflikten mellem USA og Kina handler om, at kineserne er begyndt at bygge kunstige øer og fæstningsværker i Det Sydkinesiske Hav. Kina mener, at de har krav på området, men det samme mener seks sydøstasiatiske lande - heriblandt Taiwan, der er en af USA's allierede.

Trump langer igen ud efter Kina i sag om amerikansk drone
Trump langer igen ud efter Kina i sag om amerikansk drone

Udtalelsen fra militærets hjemmeside kom i forbindelse med Trumps indsættelse den 20. januar, og siden da er forholdet ikke blevet bedre.

Donald Trumps pressetalsmand, Sean Spicer, udtalte på en pressebriefing den 23. januar, at USA ville være klar til at beskytte sine interesser i Det Sydkinesiske Hav og forsvare de internationale områder i territoriet fra at blive overtaget af et andet land.

Ifølge NBC News har den kommende udenrigsminister i USA, Rex Tillerson (han mangler godkendelse fra Senatet, før han kan blive udenrigsminister, red.), ligeledes udtalt, at Kina skal stoppe med sine byggerier i området, og at man efterfølgende vil nægte dem adgang til øerne.

USA: Kina har beslaglagt undervandsdrone i omstridt hav
USA: Kina har beslaglagt undervandsdrone i omstridt hav

I den forbindelse interviewede NBC News Lu Kang, der er øverste talsmand i det kinesiske udenrigsministerium. Han mener, at området er kinesisk, men anerkender, at der er uenighed om, hvorvidt området er kinesisk eller ej. Men det er op til de involverede lande, at være uenige om det.

»Jeg mener ikke, Trump er i en position til at sige, at det er internationalt territorium. Der kan være uenighed omkring ejerskabet af øer i området, men det er ikke op til USA at bedømme det,« fortæller Lu Kang.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Stormagterne duellerer i Det Sydkinesiske Hav

LÆS OGSÅ: Kina: Ændring i USA's Taiwan-politik kan stoppe samarbejde

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx