Af David Rue Honoré - 02/08-17 18:41

Nyt jobopslag: Nasa søger medarbejder til at beskytte Jorden mod trusler fra rummetNyt jobopslag: Nasa søger medarbejder til at beskytte Jorden mod trusler fra rummet

Kunne du tænke dig at beskytte Jorden mod trusler fra det ydre rum? I så fald har NASA slået et job op, der tilbyder muligheden for netop dét, samt en årsløn på 1,1 mio. kr.

storybild

NASA søger en medarbejder til at afværge trusler fra det ydre rum. En stilling som udover at være et godt samtaleemne sikrer en årsløn på over 1 mio. kr. Arkivfoto. (Billede: STAN HONDA)

Kunne du tænke dig at beskytte Jorden mod trusler fra det ydre rum? I så fald har NASA slået et job op, der tilbyder muligheden for netop dét, samt en årsløn på 1,1 mio. kr.

Det amerikanske rumforskningsinstitut NASA har i et nyt jobopslag slået en ledig stilling op til en medarbejder, som skal hjælpe instituttet med at beskytte Jorden fra interplanetariske trusler.

Jobbet indebærer bl.a. at beskytte Jorden mod mikroorganismer fra rummet og sikrer en månedsløn på over 1 mio. kr. Det skriver Business Insider.

Stillingen blev skabt, efter at en aftale blev vedtaget i 1967 kaldet Outer Space Treaty (Ydre Rum Traktaten, red.), som fastlægger regler og krav for landes udforskning af rummet. Heriblandt at ingen lande kan gøre krav på det ydre rum, og at udforskning af rummet skal være til gavn for alle lande og hele menneskeheden.

I jobfunktionen som Planetary Protection Officer ligger, at man, udover at sikre Jorden mod bakterier fra andre verdener, skal være med til at sikre, at opdagelsesrejsende fra Jorden ikke forurener andre planeter.

Jobbet tager afsæt i Ydre Rum Traktaten, og den skal sikre, at missioner i rummet skal have en risiko mindre end 1-i-10.000 for at forurene en anden planet.

Der findes kun to fuldtidsstillinger af den art. Den ene hos NASA og den anden hos Den Europæiske Rumorganisation.

Til jobbet som Planetary Protection Officer hos NASA hører en årsløn på 185.000 dollars svarende til 1,1 mio. kr.

Kvinden, der hidtil har bestredet posten som Planetary Protection Officer, hedder Catharine Conley. Hun er blevet flyttet til en anden afdeling indenfor NASA. Hun oplyser ikke overfor Business Insider, om hun påtænker at søge stillingen.

Selv om jobbet kan give associationer til science fiction-film, maner Catharine Conley dog til besindighed og fortæller Business Insider, at jobbet mest indebærer en masse e-mails og at sætte sig ind i store mængder forskningsdata.

Det er nok ikke overraskende, at NASA ikke tager alle og enhver i betragtning til jobbet. For at have en chance skal man have mindst ét års erfaring i en topstilling hos statsforvaltningen, ligesom man skal have »avanceret viden« om planetarisk beskyttelse.

Skulle man alligevel opfylde de strenge krav, kan jobbet hos NASA søges på dette link.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx