18/05-18 02:15; Opdateret: 18/05-18 02:45

USA godkender ny medicin mod kronisk migræneUSA godkender ny medicin mod kronisk migræne

En nyt produkt mod migræne, der er blevet godkendt i USA, skal sprøjtes ind under huden en gang om måneden.

storybild

Amgen har sammen med Novartis AG udviklet et nyt middel mod migræne. Reuters/Robert Galbraith/arkiv

Trenton. Et helt nyt middel mod kronisk migræne er torsdag blevet godkendt i USA.

Den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, har således sagt god for produktet Aimovig, der fungerer som en månedlig indsprøjtning.

Produktet forventes at være det første i en ny række af langtidsvirkende midler mod migræne. Yderligere tre ventes at blive godkendt senest næste år, og flere piller mod migræne er også ved at blive testet.

I dag er piller, der oprindeligt er til epileptikere, samt brug af Botox blandt behandlingerne mod migræne. Mange fravælger dem dog, fordi de ikke har nogen stor effekt eller på grund af bivirkningerne.

Det nye produkt Aimovig sprøjtes ind under huden en gang om måneden og forventes at koste 6900 dollar om året uden forsikring.

Det er Amgen, der har hovedsæde i Californien, og den schweiziske medicingigant Novartis AG, der har udviklet Aimovig.

Under forsøg med produktet oplevede patienter i gennemsnit, at antallet af dage med migræne faldt fra otte om måneden til fire om måneden.

For at sammenligne modtog en række personer også indsprøjtninger, som ikke indeholdt det nye produkt. De oplevede i gennemsnit to færre migrænedage om måneden.

Ifølge Amgens forskningsleder, Sean Harper, oplevede nogle patienter, at deres migræne helt forsvandt.

Aimovig og de øvrige midler mod migræne, der er i produktion, fokuserer på et stof ved navn CGRP. Mængden af CGRP i blodet stiger under et migræneanfald, hvilket er med til at forårsage symptomerne.

Symptomerne ved migræne kan være voldsom hovedpine, kvalme, opkastninger, lysoverfølsomhed og synsforstyrrelser.

Det er endnu ikke blevet testet, hvad effekten af Aimovig er, hvis man bruger det over en længere periode.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Historisk astronaut er død
bt.dk
Efter bruddet: Det skal der ske med...
bt.dk
'Inger Støjberg, jeg har lige løbet...
bt.dk
'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx