05/09-13 18:19; Opdateret: 05/09-13 18:35

EU: Høring om overvågning åbner Pandoras æskeEU: Høring om overvågning åbner Pandoras æske

EU har problemer med at holde styr på, hvad USA overvåger, lyder meldingen til en høring i parlamentet.

storybild

(Billede: Polfoto)

Arbejdet med at afsløre det amerikanske sikkerhedsagentur NSA's aflytninger udstiller en række problemer - herunder i Europa.

Det siger en vidnegruppe på tre undersøgende journalister, der alle har været involveret i dækningen af den amerikanske whistleblower Edward Snowdens afsløringer, torsdag til en høring i EU's borgerrettighedsudvalg.

Gruppen består af redaktøren for den britiske avis The Guardian, Alan Rusbridger, samt Jacques Follorou fra den franske avis Le Monde og Jacob Appelbaum, der er amerikansk freelancejournalist.

De peger alle tre på, at manglende tilsyn med overvågningsenhederne er det største problem.

- NSA kan som udgangspunkt opsnappe alt, hvad der foregår af digital kommunikation på hele kloden. De er ikke underlagt nogen europæiske love. Og de er desuden ligeglade, siger Jacob Appelbaum.

Fik ødelagt computer
Hen over sommeren er flere regeringers overvågningsprogrammer blevet udstillet - herunder USA og Storbritannien, som begge har kæmpet for at forhindre flere afsløringer.

Senest blev journalisten David Miranda tilbageholdt i Londons lufthavn Heathrow i ni timer med henvisning til terrorlovgivningen, mens The Guardian fik ødelagt computere og harddiske af repræsentanter for den britiske regering.

Ifølge Alan Rusbridger har afsløringerne dog været afgørende for at skabe en debat.

- Man kan ikke have denne debat, uden at det sker på et informeret grundlag, selvom nogen ikke vil have det frem, siger han.

Han påpeger, at den britiske avis samarbejder med amerikanske medier, da de er beskyttet af mere robuste regler end medierne i EU.

Han appellerer desuden til, at Europaparlamentet tager initiativer for at beskytte journalisternes arbejde. Han afviser dog at komme med konkrete forslag.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Politiet: Særligt disse bilister...
bt.dk
Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx