Af - 19/02-14 17:54

Ukrainsk studerende: Uvisheden er det værsteUkrainsk studerende: Uvisheden er det værste

Sådan er det at bo i en storby med blodige sammenstød mellem politi og demonstranter.

storybild

(Billede: Polfoto/Privat)

- Mest af alt er det psykisk, man bliver påvirket. Der er uvisheden, der er det værste. For hvad er det næste, der sker?, lyder det fra 19-årige Bogdan Krivenko, der bor i Ukraines hovedstad Kiev.

Den unge ukrainer studerer fysik på universitetet, har en sød kæreste og holder af at træne i fitnesscenteret. I grove træk har de massive uroligheder i centrum ikke påvirket hans hverdag markant før nu.

Lidegaard vil sanktionere Ukraine
Lidegaard vil sanktionere Ukraine

Han bor med sine forældre og lillebor fire metro-stop fra urolighederne i byen og har ikke langt fra sit hjem et sted, hvor han har udsigt over hele byen. Derfra kan han se røg og flammer i byens centrum, hvor der de seneste dage har været voldsomme sammenstød mellem politi og demonstranter. Sammenstødene har seneste kostet 25 mennesker livet.

- Det, der foregik natten til onsdag, er det mest voldsomme, der er sket, siden urolighederne begyndte. Det er meget skræmmende, og det er bedst ikke at gå udenfor - især ikke om aftenen.

- I dag forbød mine forældre mig for første gang at tage til undervisning på universitetet, eftersom der nu ikke kun er uroligheder i centrum men også flere steder i forstæderne. Det spidser virkelig til, så det er helt klart bedst at sidde hjemme, siger Bogdan til metroxpress.

Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt
Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt

Han har, siden protesterne begyndte i november, holdt sig væk fra centrum. Hans venner, der bor helt centralt, har det sværere med at komme ud og hjem. En af hans venner var i januar lige ved at gå glip af en eksamen, fordi han nærmest ikke turde gå ud på gaden, hvor der var bål og vold, fortæller Bogdan.

Nogle af Bogdans venner har dog haft lyst til at være i begivenhedernes centrum.

- En af mine venner, der normalt holder af at tage derned for at være med og ligesom være der, hvor det sker - selv han sagde i går, at han kom hjem i god behold på et hængende hår, og at han ikke skal derned igen lige foreløbig!

Politi stormer protestlejr i Kijev: 14 er dræbt
Politi stormer protestlejr i Kijev: 14 er dræbt

Foruroliget Lidegaard fordømmer brug af vold i Ukraine
Foruroliget Lidegaard fordømmer brug af vold i Ukraine

Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev
Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev

LÆS OGSÅ: Jagerfly tvinger kapret passagerfly ned

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx