Af - 03/08-14 19:36; Opdateret: 03/08-14 19:46

Knust forældrepar viser deres dødfødte datter frem for hele verdenKnust forældrepar viser deres dødfødte datter frem for hele verden

En amerikansk fotograf fulgte et forældrepar i sorg, mens de sagde farvel til deres dødfødte datter.

Bildstrecke im Grossformat »

Fotograf: Lindsey Natzic-Villatoro

Emily Staley fra USA var 30 uger inde i sin graviditet, og indtil fredag d. 25. juli var hele forløbet problemfrit, og sammen med sin mand, Richard, ventede parret en lille pige.

Men en morgen bemærkede 26-årige Emily Staley, at der pludselig ikke længere var aktivitet inde i maven, og efter en ultralydsscanning på hospitalet fik de den nedslående nyhed om, at babyen var død.

Dagen efter kom den dødfødte datter til verden ved kejsersnit, og herefter tilbragte Emily og Richard Staley syv timer med deres pige, Monroe Faith Staley, der skulle have været lillesøster til forældrenes 5-årige dreng.

Fantastiske billeder af to nybagte fædre går verden rundt
Fantastiske billeder af to nybagte fædre går verden rundt

De hjerteskærende syv timer på hospitalet blev fulgt af den amerikanske fotograf Lindsey Natzic-Villatoro, som forevigede forældrenes sorg og farvel til Monroe.

- Jeg ville give familien alle de minder, jeg overhovedet kunne, siger Lindsey Natzic-Villatoro, som aldrig før har været i en lignende situation som fotograf.

- Jeg var der for at hjælpe dem, og jeg sagde også til dem, at der ikke fandtes nogen rigtig måde at håndtere den her situation på, så hvis de pludselig reagerede voldsomt, græd, kastede ting efter mig eller råbte ad mig, så var det helt i orden, siger fotografen til fstoppers.com.

For forældrene til den dødfødte pige var det vigtigt at forevige de dyrebare timer, de nåede at tilbringe sammen med Monroe.

- Jeg ønskede, at vi som familie fremover kan vise, hvor smuk vores datter var, siger Emily Staley.

- Jeg var stolt af hende, og jeg vil vise hende frem for at sikre mig, at mindet om hende lever videre, siger hun.

Line nåede ikke at blive student: Sådan hylder klassekammeraterne hende
Line nåede ikke at blive student: Sådan hylder klassekammeraterne hende

Parret delte i første omgang billederne på nettet, og siden gav de tilladelse til, at fotograf Lindsey Natzic-Villatoro også kunne dele billederne på sin Facebook-profil, og herfra er serien delt mere end 100.000 gange, og adskillige brugere har i kommentarfeltet fortalt deres personlige beretning om at bringe et dødfødt barn til verden.

Se billederne i galleriet i toppen af artiklen. Herunder er Lindsey Natzic-Villatoros opslag på Facebook.


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx