Af Ritzau - 02/06-17 17:01

FN-vagthund siger alt er godkendt til Irans atomprogramFN-vagthund siger alt er godkendt til Irans atomprogram

Alle grænser overholdes af Iran i atomprogram, skriver FN-inspektører i den seneste rapport fra atomanlæg.

storybild

Iran holder sig inden for rammerne af den internationale atomaftale, konkluderer Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). (Billede: Reuters/Kim Kyung-hoon)

Iran holder sig inden for rammerne af den internationale atomaftale, konkluderer Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA).

Inspektører fra FN-vagthunden har i maj besøgt landets atomanlæg, hvor man har målt på lagre af uran og tungt vand.

Af rapporten fremgår det, at iranerne holder sig pænt under grænsen på 300 kilogram beriget uran.

Iran har heller ikke, som det kræves i aftalen, beriget uran over 3,67 procent, rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Mængden af tungt vand lå 16. maj på 128,2 ton. Den fastsatte grænse er 130 ton.

FN-organet overvåger, at Iran lever op til punkterne i atomaftalen. Der udsendes rapporterer fire gange om året.

Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd og Tyskland indgik i sommeren 2015 en aftale om atomprogrammet.

Stormagternes mål var at få sikkerhed for, at Iran ikke kan udvikle atomvåben. Omvendt skulle sanktioner, der har holdt Iran nede, løftes.

Aftalen blev indgået under USA's daværende præsident, Barack Obama, og hans efterfølger på posten, Donald Trump, har ført en anden og hårdere linje over for Iran. Han har kritiseret aftalen.

For nylig var Trump på besøg i Saudi-Arabien. Her gav han blandt andet udtryk for, at Iran støtter og spreder terrorisme. USA er allieret med Saudi-Arabien.

Det shiitiske Iran og sunnitiske Saudi-Arabien er ærkefjender.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx