04/04-18 13:58

Frankrig forlænger grænsekontrol med et halvt årFrankrig forlænger grænsekontrol med et halvt år

Frankrigs regering begrunder den fortsatte grænsekontrol med terrortruslen, oplyser EU-Kommissionen.

storybild

For få år siden var det antallet af migranter, der fik flere EU-lande til at indføre grænsekontrol. Nu er det terrortruslen, der får Frankrig til at opretholde den ekstra kontrol. Scanpix/Piero Cruciatti/arkiv

Bruxelles. Frankrig forlænger sin grænsekontrol til udgangen af oktober. Det oplyser EU-Kommissionen onsdag.

Landets regering begrunder det med den fortsatte terrortrussel, oplyser kommissionen.

Den nuværende grænsekontrol udløber 30. april.

Ifølge EU's regler skal landene varsle de nye kontroller til EU-Kommissionen senest en måned før, at de skal træde i kraft.

- Vi fik besked fra Frankrig i denne uge, siger en talskvinde for kommissionen til AFP.

Frankrig er i forhøjet beredskab efter en række terrorangreb i løbet af de seneste år.

Den franske regering erklærede også undtagelsestilstand efter de koordinerede terrorangreb i Paris i november 2015, hvor i alt 130 mennesker blev dræbt.

Undtagelsestilstanden blev forlænget fem gange, inden den udløb i november 2017.

De seks Schengen-lande med grænsekontrol er - foruden Frankrig - Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig.

Da Danmark senest forlængede grænsekontrollen, skiftede regeringen begrundelse fra migrationskrisen til også at lægge vægt på terrortruslen.

Danmark har haft grænsekontrol siden 4. januar 2016. Den er siden forlænget mange gange. Foreløbig frem til 12. maj.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
23-årige Maria er kristen og går med...
bt.dk
Mattias Hundebøll afslører særligt...
bt.dk
Bill Cosby dømt for sexovergreb: 'Jeg...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx