Af - 06/04-17 11:55

Lægerne sagde, at han havde høfeber: De tog grueligt fejlLægerne sagde, at han havde høfeber: De tog grueligt fejl

Mistanken om kræft havde spøgt i engelske Aaron Winstanleys hoved, før han tog til læge i februar sidste år - men lægerne var uenige med den 28-årige mand.

storybild

Da hans næse begyndte at blive stoppet, da han pludselig begyndte at snorke om natten, og da han begyndte at have det som om, at noget pressede mod hans ansigt, tog han til lægen og forklarede, at han var nervøs for, han havde kræft. Lægerne sagde nej. De tog fejl.

Mistanken om kræft havde spøgt i engelske Aaron Winstanleys hoved, før han tog til læge i februar sidste år.

Men lægerne var uenige med den 28-årige mand. I stedet satte de ham til at tage steroider, antibiotika og antihistaminer mod den høfeber, de mente, han havde. De forsikrede ham, at behandlingen burde få hans symptomer til at forsvinde.

Men det gjorde de ikke. I stedet blev de værre. Det skriver det lokale medie Hull Daily News.

Nogle måneder senere begyndte han at miste synet på sit ene øje, og han mistede hørelsen på højre øre.

En sensommerdag viste det sig, at han havde haft ret. Han havde kræft. Nærmere betegnet rhabdomyosarkom - en form for bløddelssarkom, der vokser i de aktive muskler i kroppen.

I dag er vindmaskineteknikeren, der før sin sygdom arbejdede hos Siemens, indlagt på hospitalet med en infektion, og det vides ikke, hvor lang tid han har tilbage sammen med sin familie, sine venner og sin kæreste - Saraya Gallagher på 24 år - som har været ved hans side gennem hele forløbet.

Selv forsøger han at bevare håbet, siger hun til Hull Daily News.

»Det er selvfølgelig ikke godt, men generelt set har han det godt, og han har en tro på, at han kan bekæmpe det her. Så vidt vi ved, så overkommer folk tit de hårde odds, så hvorfor skulle han ikke kunne gøre det samme,« siger hun.

Emilie kom hjem fra skole med hovedpine: Pludselig vrøvlede hun og kunne ikke gå
Emilie kom hjem fra skole med hovedpine: Pludselig vrøvlede hun og kunne ikke gå

Fik 120 sting og overlevede: Sej 17-årig måtte tæve angribende haj
Fik 120 sting og overlevede: Sej 17-årig måtte tæve angribende haj

Saraya roser derfor også Aaron, som hun bor med i Barton, for at have bevaret sit gode humør - på trods af de mørke udsigter.

»Det er utroligt, som han har klaret det. Uanset hvor forfærdeligt han har det, får han os stadig til at grine, og han har stadig den personlighed og humor med sig, når han er på hospitalet. Han kan ikke selv se, hvor stærk han er, men det kan vi. Han er en meget uselvisk person, og han var taknemmelig for alle dem, der har set til ham. Han ved slet ikke, hvor fantastisk han selv er,« siger hun.

Før han blev syg, cyklede Aaron meget. Derfor besluttede hans kolleger fra Siemens for at organisere et velgørenhedscykelløb ved navn 'Coast to Coast' for ham, hvor de søndag cyklede godt 340 kilometer fra Southport til Hornsea for at samle penge ind til hans behandlingsforløb, hans huslån og andre omkostninger i forbindelse med hans sygdom. Lidt mere end 85.000 kroner blev det til.

Aaron har ifølge Hull Daily News de seneste måneder været igennem en hård omkring med blandt andet kemoterapi, og han er blevet tilbudt et seks-måneders vedligeholdelsesforløb med kemoterapi, der vil kræve, at han møder op på hospitalet hver eneste uge.

I næste uge skal han beslutte, om han vil takke ja til behandlingen, som muligvis slet ikke vil have en effekt, eller om han vil nyde det sidste af sit liv derhjemme - væk fra hospitalet.

Mand troede, at han fløj til Sydney: Så opdagede han, at noget var helt galt
Mand troede, at han fløj til Sydney: Så opdagede han, at noget var helt galt

Her er skoen, vi alle har ventet på: Nu kan du få høje hæle til babyer
Her er skoen, vi alle har ventet på: Nu kan du få høje hæle til babyer

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx