19/10-17 12:35

DF: Vi accepterer ikke EU's tvungne flygtningekvoterDF: Vi accepterer ikke EU's tvungne flygtningekvoter

Skal EU-landene tage imod flygtninge for at være med i Dublinforordningen, må forordning droppes, mener DF.

storybild

Bruxelles. Danmark bør forlade EU's asylsamarbejde om Dublin-forordningen, hvis EU-lande tvinges til at tage flygtninge i EU-kvoter for at være med.

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Anders Vistisen.

- Hvis der bliver tvungne flygtningekvoter som en del af Dublin, så er der ikke længere noget rationale for Danmark i at være med, siger Anders Vistisen.

Tvungne flygtningekvoter indgår i forslaget, som Europa-Parlamentets borgerrettighedsudvalg har vedtaget med 43 stemmer mod 16.

Siden skal Europa-Parlamentet lave et kompromis med EU's Ministerråd i en fælles procedure.

- Hvis Dublin-forordningen skal ændres, må Danmark vælge, om vi vil tage den ny forordning eller træde ud, siger Anders Vistisen.

Dublin-systemet fungerer i forvejen ikke. Vi kan ikke returnere flygtninge til lande, som behandler dem dårligt, påpeger Anders Vistisen.

- Vi kan netto kun udsende 800-900 mennesker under Dublin-forordningen. Det viser de nyeste tal fra regeringen. Hvis vi så også skal deltage i EU's tvungne omfordelings-cirkus, så er der slet ikke nogen grund til at deltage, siger DF's gruppeformand.

I øjeblikket er Danmarks situation den, at man med retsforbeholdet ikke omfattes af EU's kvoter for omfordeling af flygtninge.

Danmark er tilgengæld en del af Dublin-forordningen.

Systemet betyder, at asylansøgere skal behandles i det første EU-land, de kommer til.

I Østeuropa vil Visegradlandene - Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn og Polen - heller ikke tvinges til at tage flygtninge.

- Det var meget skelsættende, da et flertal vesteuropæiske lande nedstemte østeuropæerne om tvungne kvoter, mener Anders Vistisen.

EU-Kommissionen har foreslået, at flygtninge kan omfordeles automatisk, hvis nogle medlemslande får langt flere flygtninge, end deres kvote lyder på.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx